Gør dig klar til en blockbuster-sommer uden sidestykke!

DB - ABLACKDEADPOOL (720x343)

Selvom de amerikanske studier gør deres yderste for at fordele deres hundedyre blockbusters over hele året, er der fortsat en koncentration over sommerperioden.

Vi har i år allerede set den $200 millioner dyre ”Black Panther” og ”Avengers: Infinity War”, med et produktionsbudget på op mod $400 millioner, slå alle rekorder.

”Black Panther” er globalt set af over 153 millioner biografgængere og ”Avengers: Infinity War” er foreløbig oppe på 142 millioner.

Men rekordernes tid er langt fra ovre i år.

En lang række sommerblockbusters vil uden tvivl nå nye milepæle for hvad film formår at tiltrække af publikummer.

Nedenstående den lange række blockbusters, som over sommeren vil kæmpe om publikums gunst.

DEADPOOL 2 (Premiere 16. maj)

BLOCK - DEADPOOL (720x317)

Ryan Reynolds er tilbage som ekssoldaten Wade Wilson, der efter et eksperiment er blevet voldsomt vansiret, men samtidig også har fået superkræfter. Han bruger nu sine evner i kampen mod ondskab. Metoderne er mildt sagt uortodokse. Bag filmen står instruktøren af ”John Wick” og ”Atomic Blonde”, så man kan roligt forvente et action-drøn som vil slå ud på Richter-skalaen.

SOLO: A STAR WARS STORY (Premiere 23. Maj)

SOLO: A STAR WARS STORY Alden Ehrenreich is Han Solo and Joonas Suotamo is Chewbacca

Den forsatte føljeton i verdenshistoriens mest succesfulde franchise. Filmen præsenterer Han Solo og Chewbaccas eventyr før de meldte sig under oprørets faner, herunder deres tidlige møde med Lando Calrissian. Alden Ahrenreich ses i rollen som Han Solo og blandt de øvrige roller møder vi Woody Harrelson, Emilia Clarke, Paul Battany, Thandie Newton, Jon Favreau og Donald Glover. Til at styre løjerne har LucasFilm ansat den erfarne instruktør Ron Howard, hvis portefølje blandt andet tæller ”Flammehav”, ”Far and Away”, ”Apollo 13”, ”Løsepenge”, ”Et smukt sind”, ”Da Vinci mysteriet”, ”Engle og dæmoner” samt ”Inferno”.

JURASSIC WORLD: FALLEN KINGDOM (Premiere 7. juni)

BLOCK - JURASSIC (720x325) 

Denne gang må Owen og Clarie igangsætte en større redningsaktion, da et vulkanudbrud truer med at udrydde alle dinosaurer på øen. Chris Pratt og Bryce Dallas Howard vender tilbage i rollerne fra reboot’en, ligesom en gammel kending fra franchisen også dukker op, nemlig Jeff Goldblum, som igen spiller Ian Malcolm. Derudover medvirker Ted Levine, James Cromwell og Geraldine Chaplin. Bag filmens står det spanske stortalent J.A. Boyona, som imponerede verden med ”The Impossible”.

OCEANS 8 (Premiere 21. juni)

 BLOCK - OCEANS (720x314)

Krimien ”Ocean’s 8” er et kvindeligt spin-off til kæmpesuccesen ”Ocean’s 11”. Den nye film følger en gruppe kvindelige svindlere med Debbie Ocean i spidsen (en slægtning til George Clooneys Danny Ocean), som planlægger et umuligt kup til New York City’s Met Gala. Rollenlisten er mildest talt overdådig: Cate Blanchett, Sandra Bullock, Helena Bonham Carter, Anne Hathaway, Matt Damon, Katie Holmes, Dakota Fanning, Olivia Munn og Rihanna. Gary Roos, som instruerede den første “Hunger Games”-film, sidder i instruktørstolen.

HEREDITARY (Premiere 28. juni)

BLOCK - HERETY (720x327) 

Ingen sommer unden det store gys og sommeren 2018 byder på en ganske særlig slags. Ved Sundance Filmfestivalen blev det fastslået at det ikke alene er en gyser anmelderne er begejstrede for, men der er også tale om en af de mest uhyggelige nogensinde produceret. I filmen møder vi de aldeles glimrende karaterskuespillere Toni Collette og Gabriel Byrne. Da det kvindelige overhoved af Graham-familien dør, begynder datterens familie at afsløre kryptiske og yderst skræmmende hemmeligheder om deres forfædre. Ari Aster har intrueret.

DU ER DEN! (Premiere 28. Juni)

BLOCK - TAG (720x318) 

En rask grovkornet sommerkomedie bliver det selvfølgelig også til. Vi følger en gruppe tidligere klassekammerater, der har haft gang i en seriøs omgang ettagfat de sidste 30 år. Legen er med årene blevet mere og mere ekstrem. I filmen, som er – tro det eller lad være – baseret på en sand historie, skal vi muntre os over Jeremy Renner, Ed Helms, Annabelle Wallis, Isla Fisher, John Hamm og Leslie Bibb.

ANT-MAN AND THE WASP (Premiere 5. juli)

BLOCK - ANTMAN (720x318)

Marvels efterfølger til superheltefilmen ”Ant-Man”. Paul Rudd spiller igen Scott Lang, der iført sin Ant-Man dragt kan kontrollere insekter og skrumpe til myrestørrelse. Det er hændelserne i ”Captain America: Civil War”, der ligger til grund for filmens handling, hvor Lang skal balancere mellem livet som superhelt og far. Evangeline Lilly spiller ”The Wasp”. Den originale films instruktør, Payton Reed, styrer atter slagets gang.

HOTEL TRANSYLVANIA 3: MONSTERFERIE (Premiere 12. Juli)

BLOCK - TRANSYLVAINA (720x321) 

Amerikansk computeranimation hører også med til en vellykket filmsommer. Vi skal atter til Transylvanien. Mavis overrasker Dracula med en familierejse på et luksuriøst krydstogtskib, så han kan tage en ferie fra arbejdet med at give alle andre en ferie på hans hotel. Men resten af Draculas venner kan ikke modstå fristelsen og tager med. Det bliver en ferie verden aldrig har set mage. Adam Sandler, Steve Buscemi, Kevin James, Selena Gomez og Mel Brooks(!) har lagt stemmer til, under Genndy Tartakovsky kyndige vejledning.

SKYSCRAPER (Premiere 12. juli)

BLOCK - SKYSKRABER (720x315)

Og så står den ellers på overophedet amerikansk action i en film, som bedst kan karakteriseres som en blanding mellem ”Det tårnhøje helvede” og ”Die Hard”. Dwayne Johnson skal ikke alene redde sin familie fra et brændende højhus, han skal også fange nogle terrorister, og samtidig rense sit navn for falske anklager. Og hvis der en der magter det, er det The Rock. Overfor Dwayne Johnson skal vi opleve Pablo Schreiber, Neve Campbell og vores egen Roland Møller.

MAMMA MIA: HERE WE GO AGAIN! (Premiere 19. juli)

BLOCK - MAMMA (720x327)

Det måtte jo komme. Gigantsuccese’en, musicalen “Mamma Mia!“ fra 2008, får en efterfølger. I fortsættelsen er Sophie blevet gravid, og samtidig begynder hun at grave i sin mor Donnas fortid. Og så er der naturligvis Abba-sange i lange baner. Amanda Seyfried, Meryl Streep, Lily James, Julie Walters, Stellan Skarsgård, Pierce Brosnan og Colin Firth gentager deres roller, mens Andy Garcia og Cher er nye på holdet. Der vil næppe være et øje tørt når Cher synger den velkendt Abba-sang til Andy Garcia i rollen som ”Fernando”. Ol Parker har instrueret.

SICARIO: DAY OF THE SOLDADO (Premiere 19. juli)

BLOCK - SOLDADO (720x313) 

Josh Brolin og Benicio Del Toro er tilbage ved fronten i den eskalerende narko-krig omkring grænsen mellem Mexico og USA. Vi er nu nået de yderligheder, at de mexicanske narko-karteller smugler terrorister over grænsen til USA. Efterfølger til action-thrilleren ”Sicario” fra 2015. Stefano Sollima har instrueret og blandt de øvrige medvirkende møder vi Isabela Moner, Catherien Keener og Matthew Modine.

MISSION IMPOSSIBLE – FALLOUT (Premiere 2. august)

BLOCK - MISSION (720x318)

Tom Cruise er tilbage i glansrollen som den hemmelige agent Ethan Hunt, endnu engang på en helt igennem umulig mission. Blandt filmens mange kendte medvirkende møder vi Rebecca Fergusson, Henry Cavill, Angela Bassett, Simon Pegg, Alec Baldwin og Ving Rhames. Christopher McQuarrie som stod bag ”Jack Reacher” og ”Mission: Impossible: Rogue Nation” skal nok sørge for denne franchise når nye højder.

THE DARKEST MINDS (Premiere 2. August)

BLOCK - MINDS (720x319) 

Sci-fi thrilleren ”The Darkest Minds”, baseret på bestselleren af Alexandra Bracken, vil vise forskellen på Netflix-serien ”The Rain” og så hvordan en rigtig film skal skrues sammen. Efter en sygdom slår 98% af amerikansk børn ihjel, udvikler de resterende 2% superkræfter og placeres i interneringslejre. En 16-årig pige undslipper sin lejr og slutter sig til en gruppe andre teenagere på flugt fra regeringen. Unge friske kræfter som Mandy Moore, Gwendoline Christie og Amandla Stenberg står på rollelisten. Jennifer Yuh Nelson har intrueret.

THE MEG (Premiere 9. august)

BLOCK - MEG (720x319)

Jon Turtletaubs ”The Meg” er fastsat til premiere, når sommeren går på hæld. Og godt det samme, for når man først har set denne film ligger en tur i bølgen blå ikke lige for. Dybhavsdykkeren Jonas Taylor tager nemlig kampen op mod en Megalodon – en kæmpehaj fra fortiden. Filmen er baseret på bestselleren af Steve Alten og har Jason Statham og Ruby Rose i hovedrollerne.

THE SPY WHO DUMPED ME (Premiere 16. august)

BLOCK - SPYWHO (720x315)

Mila Kunis spiller hovedrollen i endnu en af sommerens vilde amerikanske komedier. Filmen følger et veninde-par, som bliver smidt ind i spionverdenen, efter en af kvinderne opdager at hendes ekskæreste er hemmelig agent. Susanne Fogel har instrueret og på rollelisten finder vi også Kate McKinnon, Sam Heughan og Gillian Anderson.

THE INCREDIBLES 2 (Premiere 30. august)

BLOCK - INCREDIBLES (720x330)

Og endelig afsluttes den amerikanske blockbuster-sæson med et sandt brag: Pixar-filmen ”The Incredibles 2”, instrueret af veteranen Brad Bird. Mr. Incredible og Elastigirl deles denne gang op, da moren skal på en vigtig superhelte-mission, mens farmand må blive hjemme og passe familiens yngste medlem, Jack-Jack. En mission, der viser sig langt sværere end at redde verden. Samuel L. Jackson, Holly Hunter, Catherine Keener, Isabella Rossellini og Craig T. Nelson har lagt stemmer til den originale amerikanske version.

Det var så de amerikanske blockbusters over sommeren, men dansk film er så sandelig også på banen med tre film, som sagtens kan vise sig at give de amerikanske kam til deres hår.

DEN SKYLDIGE (Premiere 14. juni)

BLOCK - SKYLDIGE (720x309)

Gustav Möllers film er nok noget af det mest anti-blockbusteragtige man kan forestille sig, men samtidig er filmen en opvisning i hvordan man – med ganske få virkemidler – kan skabe en yderst vellykket neglebidende spændingsfilm. Politibetjenten Asger Holm besvarer et 112 opkald fra en kidnappet kvinde. Da forbindelsen pludselig bliver afbrudt starter en nervepirrende jagt på kvinden og hendes kidnapper. Med telefonen som eneste redskab kæmper Asger imod tiden for at redde kvinden. Men snart viser det sig, at forbrydelsen er større end Asger først troede. Jacob Cedergren ses i den altdominerende hovedrolle.

FAR TIL FIRE I SOLEN (Premiere 26. juni)

BLOCK - FARTILFIRE (720x319) 

Og så er dansk films mest succesfulde franchise tilbage med et nyt afsnit i den uendelige historie om ”Far til Fire”. Filmen er den attende film i serien. Familien er rejst på en tiltrængt solferie, hvor den skal stå på fred, afslapning og familiehygge. Børnene og Onkel Anders vil gerne deltage i hotellets konkurrence om at blive ”årets solfamilie”, men Far har bestemt ikke behov for at bevise noget. Han skifter dog hurtigt mening, da han ser den overperfekte konkurrerende familie bl.a. bestående af Fars gamle skolekammerat, Bjørn Skov. Manden som terroriserede Far i skolen. På rollenlisten finder vi Martin Brygmann, Thomas Bo Larsen, Elton Rokahaim Møller, Laura Lavigne Bie-Olsen, Mingus Hellemann Hassing, Coco Hjardemaal, Peder Thomas Pedersen, Maria Erwolter og Jannie Faurschou. Instruktionen har Martin Miehe-Renard stået for.

LYKKE-PER (Premiere 30. august)

BLOCK - LYKKEPER (720x327) 

Og så kommer Bille August med det helt store danske drama, efter en roman af Henrik Pontoppidan. Filmen handler om den utilpassede præstesøn Peter Andreas Sidenius, der vokser op i Østjylland og hans videre færd. Peter Andreas tager afstand fra det miljø, han kommer fra, så han rejser som 16-årig til København for at studere på Den Polytekniske Læreanstalt. Her læser han til ingeniør. Per, som han nu kalder sig, har en stor plan om at skabe et kanalsystem i Jylland. Med dette ene projekt som formål søger han indpas i kredse i København, som vil kunne finansiere projektet. Herigennem knytter han kontakt til familien Salomon, blandt hvis døtre han skaber en nær kontakt til Jakobe. Via udlandsrejser, kritisk indflydelse fra Dr. Nathan, naturoplevelser, modstand fra finanskapitalen i København, religiøse anfægtelser, et ægteskab med en grundtvigiansk præstedatter finder han endeligt sit kald som vejassistent i Thy, hvor han dør. Esben Smed ses i rollen som Lykke-Per og omkring ham ses en perlerække af danske skuespillere, blandt andre Katrine Rosenthal, Julie Christiansen, Jens Albinus, Rasmus Bjerg og Karl Fischer.