Hele to film står til at slå ”The Avengers: Age of Ultron” af pinden i USA

DB - blackmax (720x335)

Både ”Pitch Perfect 2” og ”Mad Max: Fury Road” ser ud til at slå ”The Avengers: Age of Utron” af pinden i USA, den kommende weekend. Analytikere forudser begge film vil åbne med over $40 mio. respektive. ”The Avengers: Age of Ultron” vil sandsynligvis indspille $38 mio.

Men om det bliver ”Pitch Perfect 2” eller ”Mad Max: Fury Road”, som kommer til at indtage førstepladsen, er svært at spå om. Der er dog en smule flere bestillinger på ”Pitch Perfect 2”, iflg. Fandango.

“Mad Max: Fury Road” kan måske overraske på målstregen. Filmen har fået fine anmeldelser og en rating på 98% på Rotten Tomatoes.

”Pitch Perfect 2” har dog også modtaget udmærkede anmeldelser, med en 74%-rating på Rotten Tomatoes. Da den originale ”Pitch Perfect” er blevet kult på de digitale platforme, er der ingen tvivl om de nye film vil vil overgå den gamle med flere længder.

Uanset hvilken film som ender på førstepladsen, vil ”Pitch Perfect 2” utvivlsom blive vinderen i en vigtig kategori: overskud. Komedien kostede kun $29 mio. at producere, mens ”Mad Max: Fury Road” blev stærkt forsinket, pga. af store udfordringer under optagelserne. Filmen er derfor kommet helt op på $150 mio. i produktionsomkostninger.

”Pitch Perfect 2” bringer originalens skuespiller sammen igen, bl.a. Rebel Wilson and Anna Kendrick. Ny på rollenliste er danske Birgitte Hjort Sørensen som spiller pigeensemblets værste modstander. Og filmen slutter tilmed i København. Hele herligheden er instrueret af Elizabeth Banks.

“Mad Max: Fury Road” er instrueret af George Miller, manden bag de første tre film i serien. Tom Hardy har overtaget Mel Gibsons glansrolle og ved sin side har han Charlize Theron.

”Mad Max: Fury Road” har premiere i dag i de danske biografer, mens ”Pitch Perfect 2” må vente til 6. august.