Hollywood-studierne delte i spørgsmålet om Premium VOD

DB - ABLACKHOLLYWOOD (720x321)

”Hollywood Studierne er delte i spørgsmålet om hvordan Premium VOD vil kunne fungere”. Udtalelsen kommer fra Amy Miles, som er præsident for Regal Entertainment, der er USA næststørste biografkæde med 7310 biografsale.

Amy Miles siger, at selskabet vil være villig til at overveje at tilslutte sig en Premium VOD-model – men det er svært så længe Hollywood-studierne er delte i spørgsmålet om hvordan det egentlig skal gøres.

“Det er meget svært at forudsige resultatet af samtaler mellem studierne og biografejere, fortalte hun for nylig til brancheanalytikere. “I øjeblikket er der ikke enighed blandt studierne med hensyn til hvordan en fremtidig langsigtet vinduesstruktur bør være.”

Flere amerikanske studier ønsker at tilbyde de nye film i hjemmet, indenfor den periode biograferne traditionelt viser filmene. Biografkæderne ønsker ikke at opgive denne forretningsmodel uden at få en fordel.

Men studierne er delte i spørgsmålet om hvor lang tid der skal gå, fra en film har premiere i biograferne til de udsendes på Premium VOD. Overvejelser om tredjeparts prissætning, beskyttelse af indhold – det er problemfyldt overvejelser, fortæller Amy Miles.

Regal har meddelt studierne at “hvis der er sker en ændring i forretningsmodellen der bevirker en ændring i vinduet, som betyder filmindustriens samlede indtægter vil stige og samtidig give biograferne en langsigtet økonomisk beskyttelse, så er det noget, vi er villige til diskutere,” faststår Miles.

Miles afviste at fortælle, om eller hvordan Regal vil reagere, hvis et filmstudie introducerede en Premium Vod-plan, der ikke opfyldte kædens krav. “Alt skal være fakta-baseret,” forsvarede Miles sig.

Disney, som er et af de mest succesfulde filmstudier i Hollywood, med Star Wars-, Marvel- og Pixar-film, har meddelt, at selskabet overhovedet ikke er interesseret i Premium VOD.

Miles slog også en slag mod argumentet om, at studierne føler sig presset for at indføre Premium VOD for at kompensere for faldet i omsætningen i home entertainment-sektoren. Hun citerede en New York Times-artikel, som hævdede at studierne føler et “presserende” behov for Premium VOD, men artiklen er helt tilbage fra 2010.

“Her sidder vi så i dag, syv år senere, og diskuterer stadig hvor langt vinduet skal være til Premium VOD,” afsluttede hun.