Hurtig legal digital adgang til ”The Interview”, får pirateriet til at eksplodere!

DB - BLACKinterview (720x335)

Kort efter Sony Pictures udsendte “The Interview” på legale digitale tjenester 24. december, dukkede perfekte digitale kopier op på talrige piratsider – og den er allerede blevet downloadet illegalt mindst 750.000 gange på under 24 timer.

Det er resultatet, når film udsendes på digitale tjenester samtidig eller kort tid efter premieren i biografen: Pirateriet eksploderer!

Den 24. december annoncerede studiet lanceringen af “The Interview” på Google Play, YouTube-film, Microsofts Xbox Video og via selskabets egen hjemmeside, SeetheInterview.com, for $5,99 i leje eller $14,99 for køb. Filmen blev udsendt på lovlige digitale tjenester inden den amerikanske biografpremiere på filmen i mere end 300 uafhængige biografer 25. december.

“The Interview” er blevet illegalt downloaded mindst 750.000 gange kun 24 timer efter udgivelsen på de digitale tjenester.

Hvis man veksler de 750.000 illegale downloads til køb af filmen, svarer det til et tab på hele 68,5 millioner kroner, som er fosset ud af kassen på under 24 timer!

Den kraftige stigning i pirateriet på “The Interview” kommer selv efter Pirate Bay, verdens mest kendte piratside, blev lukket i de svenske myndigheder, efter en razzia som konfiskerede piratsidens servere og udstyr.

Tyveriet af ”The Interview” stammer ikke fra hacker-angrebet, som Sony fornylig blev udsat for. ”The Interview” dukkede først op på illegale piratsider kort tid efter den blev udsendt på legale tjenester.