Hvad vi foreløbig ved om Bond 25

DB - ABLACKJAMESBOND (720x326)

James Bond vender tilbage til næste år. Filmens premieredato er nu officiel og ligeledes er filmens instruktør.

Danny Boyle skal instruere
Englands favorit spion møder Englands favorit instruktør. Det er nu et officielt faktum at instruktøren bag blandt andet “Trainspotting” og “Slumdog Millionaire” skal instruere den 25. James Bond-film. Manuskriptet skrives af John Hodge, som Boyle i mange år har samarbejdet med. Hodge skrev også manuskriptet til ”Trainspotting” og ”The Beach”.

Daniel Craig vender tilbage
Selvom Daniel Craig tilbage i 2015 udtalte at han hellere ville skære sine håndled over, end at medvirke i endnu en film, så har han altså skrevet kontrakt på endnu en. Det bliver femte gang Craig får licens til at dræbe. Ifølge Variety får stjernen $25 millioner for sine anstrengelser, og ifølge andre rapporter vil Craig også få procenter af overskuddet. Så al snak om Idris kan nu udskydes.

Filmen får premiere 7. november 2019 i Danmark
Men vil dog først blive udsendt i England. Det sker den 25. oktober, som traditionen byder.

Filmen begynder optagelserne i december 2018
Produktionen af filmen begynder i december 2018 i Pinewood Studierne i London. James Bond-filmene har et meget tæt forhold til dette studie. Den allerførste James Bond-film ”Dr. No”, blev optaget her i 1961. Et af studierne er navngivet ”The Albert R. Broccoli 007 Stage”, efter den oprindelige producent.

Og skurken bliver…
På nuværende tidspunkt er sløret endnu ikke løftet om hvem skurken bliver. Men hvad vi dog ved er, at Christoph Waltz ikke vender tilbage i rollen som Blofeld.

Mulige titler
Hvis denne film skal tage afsæt i en original Ian Fleming bog-titel, er der kun fire ubrugte titler tilbage: ”Property of a Lady”, ”The Hildebrand Rarity”, ”Risico” og ”007 i New York”. Det bliver dog næppe nogen af de titler.