IMAX: MoviePass “dur ikke” og Premium VOD “kommer ikke til at ske”

DB - ABLACKIMAXSS (720x326)

IMAX har vind i sejlene. I seneste finansrapport for fjerde kvartal 2017 har selskabet meddelt, at IMAX-biograferne over hele kloden, havde en stigning på 13 procent i forhold 2016. Omsætningen  er steget til $278,0 mio.

I weekenden 16.-19. februar 2018 satte IMAX-biograferne rekord, med en omsætning på $53,0 mio., takket være ”Black Panther”.

I et interview med mediet Deadline, udtaler IMAX-præsidenten Rich Gilford, at Premium Video-on-Demand ”ikke kommer til at ske”. Han noterer sig, at den forestående fusion af studierne Fox og Disney, samt biografkæderne Regal og Cineworld, vil skabe meget store enheder der historisk altid har været modstandere af kortere vinduer.

Da han blev spurgt til det andet spøgelse i rummet, MoviePass, kunne han fortælle at ingen IMAX-biografer accepterer MoviePass. IMAX har en generel “ikke-arrogance” overfor nye tiltag, men ”ja, vi har kigget på det… Vi tror ikke det fungerer, hverken for filmindustrien eller for IMAX”.