James Cameron tager biografernes side mod PREMIUM VOD

Den amerikanske biografkæde, Cinemark, har besluttet at ikke at vise trailere og reklamere for film, som vises på PREMIUM VOD.
Striden mellem Hollywood-studierne og biografejerne om en ny PREMIUM VOD tjeneste er netop blevet intensiveret, idet fremtrædende filmskabere – herunder James Cameron – er gået på biografernes barrikade for at støtte biografoplevelse.
USA’s største biografkæder slår hårdt tilbage på Warner Bros, Fox, Universal og Sony, hvis VOD aftale med DirecTV er efter sigende er underskrevet.

I dag (torsdag den 7. april) meddeler Cinemark Entertainment de fire studier at biografkæden ikke vil vise trailere, eller opsætter plakater for nogen film, før studierne skriftligt meddeler, om titlen vil være en del af PREMIUM VOD. Cinemark vil også nægte at vise specifikke film.
“Vi er ikke sat i verden for at markedsføre film for DirecTV og VOD. Vi kræver de på forhånd fortæller os hvilke film der bliver vist via denne tjeneste,” udtaler Alan Stock, CEO for Cinemark. “Vores mål er at fremme og reklamere for film for deres visning i biograferne.” Cinemark’s bastante advarsel kommer en dag efter Regal Entertainment fortalte de fire studier, at man vil halvere antallet af trailer-visninger på film fra Warner Bros, Fox, Universal og Sony. Og biografkæden nægter at vise trailere for enhver film, som er udset til PREMIUM VOD. Denne politik får virkning fra 15. april.

Repræsentanter fra biografkæden AMC Entertainment har mødtes med filmselskaberne for at diskutere de skridt, man planlægger at tage.

Regal, AMC og Cinemark er USA’s tre største biografkæder, med i alt næsten 16.000 af landets 38.605 biografsale.

DirecTV forventes at lancere den nye service – døbt ’Home Premiere’ – i denne måned, efterfulgt hurtigt af lignende tjenester på Comcast og Vudu. Forbrugerne vil være i stand til at se en film 60 dage efter biografpremieren for $29,99.

Biografejerne siger dette tiltag truer biografvinduet, og sender et budskab om at film i hjemmet er lige så godt som i biografen.

Sidste uge udtalte instruktøren Todd Phillips sig mod PREMIUM VOD-tjenesten, da han deltog i CinemaCon, biografernes årlige konference. Han var der som en del af Warner Bros.’ præsentation, for at markedsfører ”Tømmermænd i Thailand” (”The Hangover – Part II”).

Phillips fortalte biografejerne, at han laver film til det det store lærred, ikke den lille skærm. Ellers kunne han lige så godt være blevet TV-instruktør.

James Cameron deltog også i CinemaCon for at drøfte fremtiden for digitale biografer og gav en demonstration på ændrede frame rates. Han har gentagne gange fortalt biografejere, at biografoplevelsen ikke kan gentages i hjemmet, især når det handler om digital 3D og nye teknologier.

Insidere siger at Cameron, sammen med andre filminstruktører, vil stå offentligt frem med deres modstand mod PREMIUM VOD i de kommende dage.

De amerikanske filmstudier hævder de er nødt til at finde en måde at kompensere for sammenbruddet på dvd-markedet, engang en vigtig indtægtskilde. De påstår også at filmene alligevel ikke vises i biograferne efter 4-5 uger.
For nuværende udgives filmene på DVD i USA gennemsnitligt 4 måneder og 12 dage efter biografpremieren.
I en erklæring, udtaler Regal’s CEO, Amy Miles, at et sundt biografvindue er vigtigt for hele filmindustrien.

“Baseret på den seneste meddelelse vedrørende PREMIUM VOD, ændrer vi vor politik for film som deltager i studiernes nye VOD model,” udtaler Miles. “Det er simpelthen ikke i Regal’s bedste interesse at udnytte vores ressourcer til at give en markedsføringsplatform for udsendelse af film på PREMIUM VOD.”