Juli måneds biografpremierer

(Foto: ”Løvernes konge” – premiere 17. juli)

Juli måned er højdepunktet i den amerikanske blockbuster-sæson. Det er i denne måned de amerikanske studier banker deres mest betydningsfulde esser i bordet. Denne juli er ingen undtagelse. Blockbusters i denne periode omfatter ”Spider-Man: Far From Home”, ”Kæledyrenes hemmelige liv 2” og naturligvis filmen som forventes at blive en af årets allerstørste: ”Løvernes konge”.

Men juli er meget andet end amerikanske blockbusters, faktisk tilbyder biografernes repertoire en bred vifte af film, så kan dække enhver smag. Ja, altså undtagen smag for danske film. Dansk film har i juli måned komplet overladt arenaen til udenlandske film.

Det faktum kan man selvfølgelig beklage, men dansk film vender stærkt tilbage, når skolernes sommerferie er forbi.

Som nævnt præsenterer biograferne en bred vifte af film i juli. Her er alt fra dramaer (”Claire Darling”, som byder på et gensyn med fransk films dronning: Catherine Deneuve og filmen ”I krig” om arbejdsmarkedskamp), over gysere (”Child’s Play” og ”Midsommar”) til komedier (”Smagen af Toscana” om en uregerlig køkkenchef og ”Mid90s” er en amerikansk indie af Jonah Hill) og en dramady midt imellem: “Yao” med stjernen fra “De urørlige”, Omar Sy.

Og et par dokumentarfilm bliver det såmænd også til: “Piazzolla – The Years of the Shark” om den argentinske bandoneon-spiller og komponisten Astor Piazzolla (1921-1992) og ”Mystify: Michael Hutchence” om den karismatiske rockgud.

Men læs mere om alle filmene nedenstående:

SPIDER-MAN: FAR FROM HOME

Premieredato: 2. juli 2019
Genre: Action/sci-fi
Længde: 2:09
Censur: tba.
Instruktør: Jon Watts (”Spider-Man: Homecoming” (161.133). Baseret på tegneserien af Steve Ditko og Stan Lee
Medvirkende: Tom Holland, Zendays, Jake Gyllenhaal, Michael Keaton, Samuel L. Jackson, Marisa Tomei
Distribution: SF Studios/Sony
Plot:  Efter begivenhederne i ”Avengers: Endgame” tager Peter Parker og hans venner på sommerferie i Europa, hvor Peter skal forsøge at redde hans venner fra skurken, Mysterio

KÆLEDYRENES HEMMELIGE LIV 2 (“The Secret Life of Pets 2“)

Premieredato: 4. juli 2019
Genre: Computeranimation fra Illumination
Længde: 1:26
Censur: tba.
Instruktør: Chris Renaud (“Grusomme mig” (189.260), “Lorax – skovens beskytter” (73.052), ”Grusomme mig 2” (259.749) og ”Kæledyrenes
hemmelige liv” (321.795))
Originale stemmer: Kevin Hart, Harrison Ford, Albert Brooks, Jenny Slate, Dana Carvey og Patton Oswalt
Distribution: UIP/Universal
Plot: Den fortsatte historie om Max og hans venner, mens vi følger deres hemmelige liv, når deres ejere er ude af hjemmet

PIAZZOLLA – THE YEARS OF THE SHARK (“Piazzolla, los años del tiburón”)

Premieredato: 4. juli 2019
Genre: Dokumentarfilm
Længde: 1:30
Censur: tba.
Instruktør: Daniel Rosenfeld
Medvirkende: Astor Piazzolla og Daniel Piazzolla
Distribution: Camera Film
Plot: Den argentinske bandoneon-spiller og komponisten Astor Piazzolla (1921-1992) revolutionerede tango. Hans tango nuevo, med sin jazz og klassiske indflydelse, gjorde ham til en kontroversiel figur i sit eget land

SMAGEN AF TOSCANA (”Quanto basta”)

Premieredato: 4. juli 2019
Genre: Komedie
Længde: 1:32
Censur: Alle
Instruktør: Francesco Falaschi
Medvirkende: Vinocio Marchioni, Valeria Solarino og Luigi Fedele
Distribution: Another World Entertainement
Plot: Filmen handler om en af Italiens mest anerkendte køkkenchefer, Arturo, som kæmper med et heftigt temperament. Efter et kort fængselsophold, som følge af sin manglende selvkontrol, bliver Arturo idømt samfundstjeneste, som han skal afsone på en skole for teenagere med Asperger. Her møder han den unge mand Guido, som husker hver eneste ingrediens i hver en opskrift. I begyndelsen betragter Arturo arbejdet med de unge og især Guido som en belastning, men den unge mands entusiasme for mad tænder en gnist i den ældre mentor. 

MIDSOMMAR

Premieredato: 11. juli 2019
Genre: Gyser
Længde: 2:20
Censur: tba.
Instruktør: Ari Aster (”Hereditary” (31.660))
Medvirkende: Florence Pugh, Jack Reynor og William Jackson Harper
Distribution: Nordisk Film
Plot: Filmen handler om en ung kvinde, som modvilligt rejser med sin kæreste og hans venner til Sverige. Kvinden kæmper derhjemme med sine forældres død, men hun går med til at tage med på turen til en afsidesliggende hytte i en by med særlige midsommer traditioner. Da vennegruppen ankommer til hytten, begynder tingene hurtigt at gå helt galt. 

MID90S

Premieredato: 11. juli 2019
Genre: Komedie/drama
Længde: 1:25
Censur: 15 år
Instruktør: Jonah Hill
Medvirkende: Sunny Suljic, Katherine Waterston og Lucas Hedges
Distribution: Angel Films
Plot:  Vi følger den 13-årige Steve i 1990’ernes Los Angeles, hvor han over en sommer kæmper med problemer på hjemmefronten og hænger ud med en gruppe nye skater-venner. Steve vil gøre alt for at blive optaget i vennegruppen, og det bliver starten på en sommer fyldt med nye venskaber, fjender og oplevelser. 

I KRIG (“En guerre“)

Premieredato: 11. juli 2019
Genre: Drama
Længde: 1:53
Censur: 11 år
Instruktør: Stéphane Brizé (”Ikke her for at blive elsket” (7.277), ”Mademoiselle Chambon” (2.060) og (”Markedets lov” (1.123))
Medvirkende: Vincent Lindon, Mélanie Rover og Jacques Borderie
Distribution: Øst for Paradis
Plot: Filmen handler om 1100 ansatte på en fabrik, som pludselig mister deres job på trods af store økonomiske nedskæringer på bekostning af de ansatte og en rekordhøj omsætning. Fabriksarbejdernes talsmand Laurent Amédéo beslutter sig for at gå i spidsen imod denne brutale beslutning, og de er alle villige til at gøre alt for at redde deres jobs 

LØVERNES KONGE (“The Lion King“)

Premieredato: 17. juli 2019
Genre: Live-action/computeranimation
Længde: tba.
Censur: tba.
Instruktør: Jon Favreau. (”Zathura – et eventyr i rummet” (7.273), ”Iron Man” (141.306), ”Iron Man 2” (177.190), ”Cowboys and Aliens”
(30.276) og ”Jungleborgen” (195.892))
Originale stemmer: Beyoncé, Chiwentel Ejiofor, Donald Glover, Seth Rogen og James Earl Jones
Distribution: Walt Disney
Plot: Filmen handler om løveungen Simba, der engang skal være dyrenes konge efter sin far Mufasa. Men i kulissen lurer Mufasas bror, Scar, der har skumle planer om at overtage kongedømmet. 

CHILD’S PLAY

Premieredato: 18. juli 2019
Genre: Gyser
Længde: 2:00
Censur: tba.
Instruktør: Lars Klevberg
Medvirkende: Aubrey Plaza, Brian Tyree Henry og Gabriel Bateman
Distribution: UIP/MGM
Plot: En mor køber en dukke til sin søn Andy på hans fødselsdag – helt uvidende om dens dystre natur

YAO

Premieredato: 18. juli 2019
Genre: Dramady
Længde: 1:43
Censur: Alle
Instruktør: Philippe Godeau
Medvirkende: Omar Sy, Lionel Louis Basse og Fatoumata Diawara.
Distribution: Another World Entertainment
Plot: Filmen handler om en ung dreng, som elsker eventyr og stikker af fra sin landsby i Senegal for at tage til Dakar og møde sin store helt, Seydou Tall. Seydou er en berømt fransk skuespiller på besøg i sit hjemland, og han bliver så overvældet af Yaos ildhu og entusiasme, at han beslutter sig for at følge ham hjem. Men i Senegal går tingene ikke altid som planlagt og på deres forunderlige og underholdende rejse tilbage til Yaos landsby, indser Seydou, at turen også bringer ham i kontakt med sine egne rødder – på godt og ondt…

CLAIRE DARLING (”La dernière folie de Claire Darling”)

Premieredato: 25. juli 2019
Genre: Drama
Længde: 1:34
Censur: tba.
Instruktør: Julie Bertuccelli (”The Three” (4.071))
Medvirkende: Catherine Deneuve, Chiara Mastroianni og Alice Taglioni
Distribution: 41Shadows
Plot: I Verderonne, en lille landsby i Frankrig, er det den første sommerdag, og Claire Darling vågner op, overbevist om at det er hendes sidste dag i denne verden. Hun begynder at gøre vanvittige ting og midt i det hele genforenes hun med sin datter, som hun ikke har set i 20 år.

MYSTIFY: MICHAEL HUTCHENCE

Premieredato: 25. juli 2019
Genre: Dokumentarfilm
Længde: 1:48
Censur: tba.
Instruktør: Richard Lowenstein
Medvirkende: Michael Hutchence
Distribution: Reel Pictures
Plot: Filmen er et intimt og indsigtsfuldt portræt af en af 80’erne og 90’ernes største stjerner; den anerkendte INXS-frontmand Michael Hutchence. Hutchence’s hidtil usete private videooptagelser sammenflettes med hans venner, familie og kæresters minder om personen bag det offentlige image som karismatisk rockgud