”Jumanji” slog ”Star Wars” af pinden i USA

DB - ABLACKJUMAJI (720x332)

“Star Wars: The Last Jedi” har mistet noget at dampen i 4. weekenden, så ”Jumanji: Welcome to the Jungle” kunne indtage første pladsen på den amerikanske top 10.

De to film går virkelig sin sejrsgang over hele verden. ”Star Wars: The Last Jedi” er nu oppe på en global indspilning på $1,2 mia. og ”Jumanji: Welcome to the Jungle” er oppe på $519,3 mio.

Der var ingen nye film af interesse for danske biografejere denne weekend i USA.

Af de øvrige aktuelle film som pt. går i alverdens biografer, kan det nævnes at ”The Greatest Showman” er oppe på en global indspilning på $120,1 mio., ”Pitch Perfect 3” er oppe på $140,9 mio., ”Ferdinand” $152,2 mio., Pixars ”Coco” $589,0 mio., ”Justice League” $652,8 mio., ”Thor: Ragnarok” $849,7 mio., ”Mordet i Orientekspressen” $330,7 mio.,

Næste weekend åbner Jaume Collet-Serras “Sidste stop” (”The Commuter”) med Liam Neeson i USA. Filmen er det tredje samarbejde mellem Collet-Serra og Neeson. De to første film de to samarbejde om var ”Non-stop” og ”Run All Night”. Filmen handler om en forretningsmand der bliver indblandet i en kriminel sammensværgelse på vej hjem fra sit arbejde. Blandt de øvrige medvirkende møder vi Vera Farmiga og Patrick Wilson.

1a3 (720x455)