”Jurassic World” forventes at åbne med over 110.000 tilskuere i Danmark

DB - BLACKJURASSIC (720x329)

”Jurassic World” har fået en fantastisk premiere i Danmark og det forventes filmen de første fire dage vil bringe over 110.000 danskere foran biografernes store lærred.

USA står (selvfølgelig) ikke tilbage for Danmark. Filmen indspillede $18,5 mio. ved midnatsforestillinger i de amerikanske biografer torsdag nat.

Det er Universals største åbning nogensinde. “Fast & Furious 7” åbnede med $15,8 mio. til midnatsforestillingerne.

Åbningen i USA forventes at komme helt op på $125 mio. og internationalt forventes åbningen at indbringe over $250 mio.

Chris Pratt spiller hovedrollen i den nye film, som dinosaur-træner i den kæmpestore Jurassic World park. Men da en gigantisk dinosaur, man har leget lidt med generne i, slipper løs i parken, må træneren og lederen af parken (Bryce Dallas Howard) stoppe det store dyr, inden det dræber tusindvis af besøgende. Vincent D’Onofrio, Ty Simpkins og Nick Robinson medvirker også i filmen.

Colin Trevorrow har instrueret action-eventyret, som er baseret på karaktererne skabt af Michael Crichton.

Filmen vises lige nu i biografer over hele Danmark.