”Kæledyrenes hemmelige liv” åbner med gigantiske $103,2 mio. i USA

DB - ABLACKKÆLEDYR (720x330)

Publikum kan øjensynligt ikke få nok af computeranimation med dyr i hovedrollerne.

“Kæledyrenes hemmelige liv” åbnede med $103,2 mio. de førte tre dage, hvilket er bedre end forventet. Det er den største åbning nogensinde for en computeranimeret film baseret på en original historie. Filmen har kostet $75 mio. at producere, hvilket er forholdsvis beskedent, når det handler om computeranimation.

Filmen indtog selvfølgelige førstepladsen på den amerikanske top ti og blev modtaget af en 76%-rating på Rotten Tomatoes og en ”A-”-rating på CinemaScore.

I mellemtiden er ”Find Dory” nu oppe på $422,6 mio. i USA, hvilket ikke alene gør filmen til årets foreløbig største succes, men ”Find Dory” er også godt på vej til at blive den mest indspillende animationsfilm nogensinde i USA.

Den grovkornede komedie “Mike and Dave Need Wedding Dates”, med Zac Efron og Adam Devine i hovedrollerne, overgik også forventningerne med en åbning på $16,6 mio., takket være yngre biografgæster. 50 procent af filmens premierepublikum var under 25 år.

“Mike and Dave Need Wedding Dates” blev modtaget af en 41%-rating på Rotten Tomatoes og en ”B”-rating på CinemaScore.

Næste weekend åbner ”Ghostbusters” i USA. Varietys Peter Debruge mener filmen er ”morsommere og mere skrækindjagende” end den originale film. Så det lover jo godt.

1abtejsksl (720x435)