”LEGO filmen” knuser al konkurrence i USA

DB - FOR LEGO (720x338)”LEGO filmen” cementerede sin blockbuster-status, og indtog 1. pladsen på den amerikanske top 10 for anden weekend i træk, med en weekend-indspilning på fantastiske $48,8 mio.

Ingen tvivl om at smilene er brede hos både LEGO samt producenterne af filmen: Warner Bros og Village Roadshow Pictures. Filmen havde et produktionsbudget på $60 mio. og har foreløbig indspillet $129,1 mio. alene i USA. Den verdensomspændende indspilning er nu oppe på $147 mio.

“RoboCop” debuterede med $21,5 mio. de første tre dage. Med et produktionsbudget på $100 mio., er det en noget skuffende indspilning, men producenterne sætter deres lid til de internationale markeder, hvor man regner med at kunne indspille helt op til $200 mio.

“Endless Love” indspillede $13,3 mio. det første tre dage. Det romantiske drama, med Alex Pettyfer og Gabriella Wilde i hovedrollerne, er en genindspilning af Franco Zeffirellis film  fra 1981, med Brooke Shields og Martin Hewitt. Genindspilningen, instrueret af Shana Feste, modtog en A- CinemaScore.

“Winter’s Tale” indspillede ligeledes skuffende $7.8 mio, de første tre dage. Filmen er baseret på Mark Helprin’s roman og har debutinstruktøren Akiva Goldsman ved roret. Filmen, som kostede $57 mio. at produceret har Colin Farrell, Jessica Brown Findlay og Matt Bomer i hovedrolerne. Filmen modtog en B CinemaScore.

George Clooney’s The Monuments Men har god ‘staying power’, med en indspilning på $15,0 mio. i anden-weekenden. Filmen er nu oppe på en totalindspilning på 43,6 mio.

Blandt de øvrige film på top ti, finder vi “Frost” og “Lone Survivor”, som er allerede fastslåede successer, med total-indspilninger på $376,0 mio. og $118,4 mio. respektive.

”The Awkward Moment”, ”About Last Night” og ”Ride Along” er ej programsat i Danmark.

Næste weekend åbner ”3 Days to Kill” og ”Pompeii” i USA. Ingen af dem forventes at kunne slå ”LEGO filmen” af pinden.

/Kim Pedersen, Formand, Brancheforeningen Danske Biografer – 16-2-2014.

DB - UGE TAL