“Lego filmen” nummer et i USA for tredje weekend i træk

”Lego filmen” scorer $31,5 mio. denne weekend og pulveriserer de nyankomne film: ”Pompeji” og ”3 Days to Kill”.

”Lego filmen” har et fantastisk tag i det amerikanske publikum og scorer denne weekend sin tredje sejr på toppen af den amerikanske top ti med $31,5 mio. og en totalindspilning i USA på $183,2 mio.

Lego-blockbusteren slog weekendens to nye film: “Pompeji” og “3 Days to Kill”.

“Pompeji”, som har kostet $100 mio. at producere, åbnede med $10 mio., mens den $28 mio. dyre actionfilm med Kevin Costner, indspillede $12,3 mio. de første tre dage.

Den dystre amerikanske åbning for “Pompeji”, var stort set drevet af mænd over 30 år, og sætter producenten, Constantin Films, i en vanskelig økonomisk situation. Filmen indspillede $22,8 mio. på 37 internationale markeder.

“3 Days to Kill” vil ikke komme til at rette op på Kevin Costners karrierer, specielt ikke i betragtning af at Liam Neesons actionfilm ”Non-Stop” får premiere i USA allerede næste fredag.

Unavngivet