Liam Neeson’s “Non-Stop” nummer et i USA

db - non stop - lian (720x325)

”Non-Stop” slog ”Lego filmen” af pinden, efter sidstnævnte havde besat førstepladsen på den amerikanske top ti i hele tre uger.

Som actionstjerne er Liam Neeson ufejlbarlig.

Skuespillerens seneste film, ”Non-Stop” indtjente $30 mio. i åbningsweekenden og slog dermed ”Lego filmen”, som ’kun’ indtjente $21 mio. i denne weekend.

I ”Non-Stop” spiller Liam Neeson en US Air Marshall som må træde i aktion i et fly 11 km. over jordens overflade. Filmen er instrueret af Jaume Collet-Serra og blandt de øvrige medvirkende møder vi Michelle Dockery og Julianne Moore. Filmen får premiere 10. april i Danmark.

”Lego filmen” har nu indspillet $209,3 i USA og i alt $ 301,8 globalt.

I weekenden blev Disneys ”Frost” medlem af milliard dollar-klubben, baseret på global indtjening.

Et skarpt hjørne blev ligeledes rundet – dog i meget mindre format – af den multi Oscarnominerede ”12 Years a Slave”, som nu er oppe på en indspilning på over $50 mio. i USA, efter mere end fire måneder i biograferne. Filmen har indspillet $129,1 globalt.

Unavngivet (720x403)