“Logan” rammer jackpot!

DB - ABLACKLOGAN (720x336)

Den tredje ”Wolverine”-film, “Logan” er åbnet fantastisk i USA med en indspilning, alene fredag, på over $30 mio. Det estimeres at filmen vil nå over $72 mio. i åbningsweekenden i USA.

I ”Logan” returnerer Hugh Jackman i titelrollen.

Superheltefilmen, som er instrueret af James Mangold, vil kunne nå så højt som $100 mio. på de internationale markeder i åbningsweekenden. Det betyder, at der er udsigt til at ”Logan” når en indtjening på tæt ved $200 mio. totalt den første weekend.

Filmen modtog overvældende anmeldelser efter premieren under Berlin Film Festivalen i sidste måned og har en rating på enestående 94%-rating på Rotten Tomatoes.

Den forrige ”Wolverine”-film åbnede med $54 mio. i USA.

I denne omgang er året 2029, og mutanterne er meget tæt på at være væk. Logan, også kendt som Wolverine, er blevet gråhåret, isoleret og modløs, imens han arbejder som limousine-chauffør ved den mexicanske grænse og drikker dagene væk. Caliban og Professor X er hans eneste allierede, men sidstnævnte er alvorligt syg, og Logans forsøg på at skjule sig fra omverdenen får en brat ende, da en mystisk kvinde dukker op med et presserende ønske. Logan skal bringe en ung pige med ekstraordinære kræfter i sikkerhed.

Også herhjemme er ”Logan” en succes, både publikums- og anmeldermæssigt. Ingen tvivl om filmen bliver blandt de mest sete film i den danske biografer denne weekend og anmeldelserne har generelt være gode. Blandt andet skriver Henrik Queitsch i Ekstra Bladet: ”… stærkt underholdende og medrivende i samtlige 135 minutter,” og tildeler filmen fem stjerner. Per Juul Carlsen i Filmland følger trop med fem stjerner og Carlsen synes at “… for en gangs skyld i superheltefilmland, er man som tilskuer faktisk bekymret for, hvordan det hele skal gå. Her er ingen nem superkraftslutning i horisonten.”

Jackman har udtalt at filmen bliver den sidste i ”Wolverine”-franchisen.