Lukning af biografer indtil 17. januar

Den generelle lukning af Danmark er blevet forlænget med to uger frem til 17. januar

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), stod tirsdag aften (29/12) i spidsen for et pressemøde, hvor en forlængelse af lukningen af Danmark blev præsenteret.

I midten af december blev den regionale og lokale lukning gradvist udvidet til at gælde hele Danmark. Dermed har der siden 25. december kun været åbent for butikker, der sælger fødevarer samt apoteker, og biograferne har været beordret lukket siden 21. december.

Denne linje blev tirsdag forlænget, og det skyldes en fortsat stigning i smittetal, udbredelse af virus og et ønske om at dæmme op for antallet af indlæggelser på landets hospitaler.

Omfanget af beslutningen kan læses her: https://coronasmitte.dk/nationale-tiltag/nationale-tiltag