Mads Mikkelsen har gjort det igen. ”Rogue One” åbner med $290,5 mio. globalt

DB - ABLACKMADS (720x323)

“Rogue One: A Star Wars Story” åbner med $155,0 mio. i USA og $290,5 mio. globalt.

Det er den næststørste åbning, nogensinde i filmhistorien, for en film udsendt i december,. Kun en film overgår ”Rogue One” og det er ”Star Wars: The Force Awakens”.

Filmen topper pt. alle hitlister over hele verden, og er en meget stor sejr for LucasFilm og Disney, da ”Rogue One” er et forsøg på at udvide universet i denne franchise til også at omfatte episodefilm.

Filmen bliver generelt hyldet af anmelderne med en 84%-rating på Rotten Tomatoes og en ”A”-rating på CinemaScore.

“Rogue One: A Star Wars Story” er også en stor sejr for Mads Mikkelsen, som medvirker i en mindre, men dog temmelig betydningsfuld rolle.

Filmen kostede $200 mio. at producere og handler om rebeller på mission for at stjæle planerne til Dødsstjernen. I de væsentligste roller møder vi, foruden Mikkelsen, Felicity Jones, Diego Luna, Ben Mendelsohn, Donnie Yen, Alan Tudyk, Riz Ahmed, Jiang Wen og Forest Whitaker.

Til gengæld stod Will Smiths seneste film ”Skønheden i alting” ikke for den hårde opposition, og åbnede med beskedne $7,0 mio. Det er karrierens dårligste for Smith.

Dramaet kostede $36 mio. at producere og handler om en reklamemand fra New York, der forsøger at komme ovenpå igen efter en personlig tragedie. Udover Smith medvirker også Kate Winslet, Keira Knightley, Helen Mirren, Edward Norton, Michael Peña og Naomie Harris.

Filmen blev flået i stykker af anmelderne og filmen opnåede kun en beskeden 14%-rating på Rotten Romatoes, men en ”A-”-rating på CinemaScore.

”La La Land” overrasker fortsat positivt. Musicalen med Emma Stone og Ryan Gosling, indspillede $4,0 mio. og vises i kun 200 amerikanske biografer. Det giver et salsgennemsnit på hele $20.100,-.

Disneys ”Vaiana” er nu oppe på $280,2 mio. globalt, ”Doctor Strange” $652,8 mio., ”Fantastiske skabninger …og hvor de findes” $717,4 mio.

Næste fredag åbner komedien ”Why Him?” i USA. Filmen handler om enhver fars værste mareridt: At hans datter forelsker sig i en ansvarsløs tåbe. James Franco og Bryan Cranston ses i hovedrollerne.

1absksksk (720x409)