Mads Nedergaard ny formand for FAFID

DB - FAFID II (720x328)

General Manager Mads Nedergaard er blevet valgt som ny formand for Foreningen af Filmudlejere i Danmark, efter Michael Fleischer er trådt tilbage.

Mads Nedergaard er i sit daglige virke General Manager for Walt Disney Studios Motion Pictures, Denmark A/S, og har således de bedste forudsætninger for at røgte sit nye hverv.

Nedergaard er cand. mag. i filmvidenskab og økonomi og har været vidt omkring i den danske filmbranche. Entréen i filmbranche var et studiejob som operatør i Delta Bio, og har siden været beskæftiget i talrige sammenhænge: ejer af biografen ”Græshoppen” i København, Floor Manager i Grand Teatret, Projektkoordinator i Det Danske Filminstitut, Label Manager i SF Film, indtil han i 2006 blev udnævnt til sin nuværende stilling som General Manager i The Walt Disney Company.

Brancheforeningen Danske Biografer ønsker Mads Nedergaard held og lykke med det nye hverv.