Mere end 4000 små biografer står foran lukning i USA

Mere end 4.000 små biografer – mange af dem centre i samfundslivet – står foran lukning i USA.

Enten må de købe de dyre digitale projektorer eller lukke.

Biograferne er truet, fordi Hollywood-studierne er begyndt udfasningen af 35mm film og udelukkende distribuerer de nye film i digitalt format.

I december meddelte Paramount Pictures, at “Anchorman 2” ville være den sidste film, som blev udsendt på 35 mm film og de øvrige studier forventes at følge trop.

Medmindre de små biografer konvertere til digital projektion – som koster $60.000 (eller fire gange så meget som en 35 mm filmprojektor) – vil de være nødsaget til at lukke.

Ifølge NATO (National Association of Theatre Owners) er der 4.126 biografer i USA som endnu ikke er overgået til digital projektion – mange af dem i små byer.

I USA er der intet kulturministerium eller offentlige støtteordninger.

Mange små bysamfund i USA står overfor at lukke helt ned i aftentimerne.

Biografer spiller en særlig rolle i den kulturelle integration. I en lille by, er biografen af enorm kulturel betydning. En betydning streaming på Netflix aldrig vil kunne erstatte.

En biograf i en lille by, forbinder ikke blot borgerne til verden – den forbinder dem også med hinanden.

En travl aften i en lille bys biograf, med forventningsfulde børn overalt og latter fra et par hundrede tilskuere i salen, er en kollektiv oplevelse, der simpelthen er uerstattelig.

De amerikanske studier har afvist at hjælpe de små biografer.

Hvis studierne og de små biografejere ikke kan finde en løsning på dette problem, vil mange kulturelt betydningsfulde virksomheder blive ødelagt i de kommende måneder.