Mindre tyske biografer boykotter Disney

DB - BLACKAGE (720x335)

Biografejere i mindre byer over hele Tyskland vil boykotte Disney-film, hvis studiet ikke trækker krav om højere filmleje tilbage.

Sidste weekend tilsluttede biografer i 193 byer sig boykotten mod Disney og nægtede at vise blockbusteren ”The Avengers: Age of Ultron”. Hvis Disney ikke trækker deres krav om højere filmleje tilbage, vil boykotten også komme til at omfatte andre af studiets film, f.eks. 3D-tegnefilm ”Klokkeblomst og ledenden om ønskedyret”, som er premieresat 30. april i Tyskland.

Det er svært at vurdere de økonomiske konsekvenser af boykotten. Mens de biografer, som deltager i boykotten af Disney, i alt udgør 686 biografsale, vil de alle alligevel ikke have vist ”The Avengers: Age of Ultron”. Det bedste skøn sætter antallet af tabte biografsale, som følge af boykotten, til mindre end 200. Biografer fra de aller-mindste byer, der repræsenterer 187 biografsale over hele Tyskland, deltager alle i boykotten.

”The Avengers: Age of Ultron” havde premiere i mere end 840 tyske biografsale i åbninsweekenden og indspillede $9,4 mio. Det er den bedste åbning nogensinde for en Marvel-film i Tyskland.

Tilbage i 2012, hvor Disney lancerede den første Avengers film i 660 biografsale i Tyskland, indspillede filmen $6,8 mio. Der var 708.000 tilskuere til ”Avengers: Age of Ultron”, sammenlignet med 560.000 til den første Avengers-film, som i alt indspillede $30,0 mio. i Tyskland.

Antallet af tilskuere pr. biografsal på ”The Avengers: Age of Ultron” var 1.500 i den første weekend, hvilket er ekstremt højt for en film udsendt så bredt.

Tyske biografejere er oprørte over en filmlejeforhøjelse, hvor Disney har øget lejen for sine film fra 47,7 procent til 53 procent. Stigningen bringer Disneys filmleje fra mindre biografer, i tråd med den leje der betales af større biografkæder i Tysklands største byer. Fordi Disney – ligesom de øvrige amerikanske studier – koncentrerer sin reklameindsats omkring de største byer, hævder de mindre biografer, at de ikke har meget glæde af de generelle lanceringsindsats og selv er nødt til at bruge flere penge, proportionalt, for at kompensere. Lavere filmleje for mindre biografer har i Tyskland været standardpraksis.

“Vi har meddelt Disney at vi er rede til at op til 50 procent i filmleje, men det er smertegrænsen,” udtaler Karl-Heinz Meier, en talsmand for IG Nord, som repræsenterer biografejere i Nordtyskland.

Meier fortæller at Disney annoncerede sin filmlejeforhøjelse kun 12 dage før premieren på ”Avengers: Age of Ultron”, hvilket gav biograferne meget lidt betænkningstid. Hvis Disney ikke vil gå på kompromis med filmlejen, vil de deltagende teatre fortsætte boykotten af Disney-film, herunder kommende blockbusters, som f.eks. Pixars ”Inderst inde” og ”Star Wars: The Force Awakens”. Meier fortæller endvidere at Disney i mandags udsendte et brev til biograferne, som deltager i boykotten, hvori det fremgik at Disney fastholdt kravet om 53 procent i filmleje.

AG Kino, en gruppe der repræsenterer biograf-interesser over hele Tyskland, har meddelt at filmlejen generelt skal nedsættes over hele linjen, idet biografejerne har måttet investere kraftigt i ny digital teknologi. Det er en investering, som kun distributører har glæde af, da de ikke længere behøver at fremstille 35 mm film.

“Digitalisering har medført store besparelser for distributørerne, som biograferne ikke har fået glæde af”, skriver AG Kino i en erklæring. “Vi er stålsatte på at filmlejen er nødt til at blive reduceret.” Gruppen har foreslået en ny standard-leje på 39 procent.

Mens Meier og andre uafhængige biografejere håber at få en aftale med Disney, er de bekymrede over udsigten til at andre store amerikanske studier skal kopiere Disneys krav. Hvis det bliver tilfældet, vil biografer i Tysklands mindre byer fortsætte kampen: “Vi er forretningsfolk, vi ønsker blot at drive vores forretning. Men filmlejeforhøjesen gør det umuligt. “