“Mission: Impossible — Rogue Nation” sejrer i åbningsweekenden

DB - BLACKCRUISE (720x338)

“Mission: Impossible – Rogue Nation” åbnede langt bedre end forventet. Hele $56 mio. indspillede filmen i åbningsweekenden i USA.

Og Tom Cruise er endda en endnu større filmstjerne internationalt. Film, som har kostet $150 mio. at producere, indspillede $65 mio. fra alt 40 lande. Filmen har totalt indspillet $121 mio. globalt.

Filmen er da også styrtet direkte ind på førstepladsen i Danmark.

I glædesrus har Paramount Pictures netop meddelt, at ”Mission: Impossible 6” vil starte optagelserne næste sommer.

40% af det amerikanske premierepublikum kom udelukkende for Tom Cruise’ skyld. Et meget højt tal. Premierepublikummet kvitterede med en ”A-”-rating på CinemaScore og anmeldelserne var helt i top med en fantastisk 93%-rating på Rotten Tomatoes.

”Fars sygt fede bilferie” indspillede kun $14,9 mio. over weekenden. Da filmen allerede havde premiere i onsdags i USA er indspilningens de første 5 dage $21,2 mio.

Der er dog et plaster på såret over den dårlige åbning: Filmen har kun kostet $30 mio. at producere.

”Fars sygt fede bilferie” fik sønderlemmende anmeldelser med en 23%-rating på Rotten Tomaoes og publikum var heller ikke helt tilfredse: Det blev kun til en ”B”-rating på CinemaScore.

”Minions” er nu oppe på en verdensomspændende indspilning på fænomenale $854,6 mio. Det ser ud til ’Milliard-dollar-klubben’ snart kan byde et nyt medlem velkommen.

Følgende film åbner næste uge i USA: Superheltefilmen ”Fantastic Four”, gyseren ”The Gift”, samt Meryl Streep-filmen ”Det er aldrig for sent”.

1aksks (720x425)