MoviePass synger på sidste vers

Pt. ser vi de sidste krampetrækninger fra abonnementstjenesten MoviePass, som tilbyder amerikanske forbrugere adgang til biograferne, mod et månedligt gebyr. Selskabet tilbyder forbrugerne månedligt at se op til 30 film til hvad adgang til en film koster. Der er blot en hage. MoviePass betaler biograferne fuld pris for hver billet. 

Man behøver ikke være professor i økonomi for at se den forretningsmodel ikke holder i længden. 

Hudson Bay Capital Management har netop lånt MoviePass yderlige 6 millioner dollars, hvor abonnementstjenesten skal tilbagebetale halvdelen af ​​gælden inden den 1. august.

Moderselskabet i MoviePass fik hastigt arrangeret det kortfristede lån for at kunne genoptage driften efter at have været ude af stand til at betale centrale forretningspartnere. MoviePass’ kunder blev derfor udelukket fra biograferne torsdag og fredag.

Helios og Matheson Analytics Inc. vil bruge 5 millioner dollars af lånet på cirka 6 millioner dollars fra Hudson Bay til at betale sine processorer, forklarede selskabet fredag. 

Tjenesten gik ned torsdag efter at processorerne havde stoppet clearing af betalinger til MoviePass.

Vilkårene for lånet er hårde. Investeringsselskabet Hudson Bay Capital Management kan kræve tilbagebetaling af mere end $ 3 millioner af lånet den 1. august og resten den 5. august. 

Hvis Helios og Matheson Analytics undlader at betale, vil de blive afkrævet 15 procent i rentegebyr, indtil selskabet er i stand til at betale. Hvis virksomheden er blot 48 timer for sent i sin betaling, kan Hudson Bay kræve, at selskabet tilbagebetaler gælden til 130 procent.

Uanset hvornår Helios og Matheson Analytics tilbagebetaler gælden, skal selskabet finansiere Hudson Bay’s juridiske gebyrer og andre udgifter i forbindelse med udvidelse og opkrævning af gælden.

Aktien på Helios og Matheson Analytics faldt 71 procent til $2 om fredagen. En repræsentant for det New York-baserede selskab ville ikke kommentere. En talskvinde fra det New York-baserede Hudson Bay afslog også at kommentere. 

Er lån af ovennævnte karakter optager et firma kun, hvis selskabet alvorligt hænger med røven i vandskorpen.