”Nattens dæmoner 2” åbner stort i USA med $40,4 mio.

DB - ABLACKCONJURING (720x323)

Gyseren “Nattens dæmoner 2” åbnede med $40,4 mio. og blev et yderst tiltrængt hit for Warner Bros.

På et tidspunkt hvor fortsættelser har skuffet, er ”Nattens dæmoner 2” en undtagelse og ligger ikke langt efter originalens åbning på $41,9 mio. Filmen har kostet $40,0 mio. at producere.

”Nattens dæmoner 2” fik en god modtagelse af både presse og publikum. Rotten Tomatoes belønnede filmen med en 74%-rating og CinemaScore gav en ”A-”-rating.

”Warcraft” floppede i USA med en indspilning på $24,4 mio. Budgettet er hele $160 mio. Men spillet er dog ikke ude for “Warcraft”. De international indspilninger er oppe på $250 mio. og filmen skal såmænd nok ende med at løbe rundt, i stor udstrækning takket være Kina, hvor filmen foreløbig har indspillet $144,7 mio.

”Warcraft” modtog en 27% rating på Rotten Tomatoes og en ”B+”-rating på CinemaScore.

På tredjepladsen på den amerikanske top 10, finder vi weekendens tredje nye film: ”Now You See Me 2”, som åbnede med solide $23,0 mio. Originalen åbnede med $29,4 mio.

”Now You See Me 2” modtog en 36% rating på Rotten Tomatoes og en ”A-”-rating på CinemaScore.

Næste weekend vil Pixars ”Find Dory” uden tvivl sætte de amerikanske biografer på den anden ende og derudover åbner også komedien ”Central Intelligence” med Dwayne Johnson og Kevin Hart.

1abshshs (720x386)