Netflix bløder i Frankrig

DB - ABLACKNETFLIX (720x327)

Netflix lukker sit Paris-kontor.

Da Netflix blev lanceret for to år siden i Frankrig, var selskabets forventning at kunne indskrive over en millioner abonnenter og generere overskud allerede efter to år. Men streamningtjenesten har ikke kunne nå sine mål og beslutningen i sidste uge om at lukke selskabets Paris-kontor, styrker indtrykket af at Netflix er slået fejl i Frankrig.

Mange analytikere mener Amazon er bedre positioneret til at fange an på det franske marked. Amazon har i al fald bedre adgang til lokalt indhold og stærkere relationer med lokale branchefolk og institutioner. Netflix, derimod, har været hæmmet af en fejlagtig indkøbsstrategi og, mener nogle, arrogance. Amazon Prime har allerede over 2 millioner abonnenter i Frankrig.

Netflix vil (heller) ikke afsløre sit abonnementstal på internationale markeder, men eksperter anslår at tjeneste har mellem 850.000 og 1 million abonnenter i Frankrig. Det er temmelig langt fra virksomhedens oprindelige mål på 1,6 millioner franske abonnenter – eller 10% af alle franske husstande – for at nå rentabilitet inden for to år. Netflix har afvist at kommentere, men en kilde tæt på selskabet har erkendt, at Frankrig er et tabsgivende land for Netflix.

Netflix vanskeligheder skyldes for størstedelens vedkommende en utilstrækkelig adgang til lokalt indhold med publikumsappel. Det er en stor ulempe, når Netflix skal konkurrere med betalingskanalen Canal Plus.

Emmanuel Durand, leder af marketingsafdelingen hos Warner Bros. Frankrig og forfatter til en bog om de digitale tjenester, hævder at Netflix søger at skære udgifterne ned på katalogtitler i de enkelte lande, for at koncentrere investeringerne i prestigefyldte tv-serier som “Stranger Things”. Det sker i håb om at det kan drive abonnementsantallet op på verdensplan.

“Netflix er en virksomhed som er drevet af folk der tror ​​et godt produkt kan blive succesfuldt på alle Netflix’ 130 markeder. Det er lidt naivt, og sådan fungerer Frankrig bare ikke”, fastslår Durand. Han tilføjer, at det var en stor fejl Netflix ikke har en regional chef i Frankrig til at varetage indkøb. Alle afgørelserne styres nemlig fra USA. Netflix’ nu lukkede Paris-kontor tog sig kun af markesføring.

Netflix eneste fransksprogede serie, “Marseille”, blev nedsablet af anmelderne.

Charles Gillibert, CG Cinema, selskabet bag Olivier Assayas ‘”Personal Shopper” og Deniz Gamze Ergüven Oscar-nominerede “Mustang,” finder Netflix fokus alene på video problematisk. “Netflix handler alene om VOD, men det er ikke attraktivt for mange filmskabere og filmproducenter. Det låser nemlig filmene i et sekundært marked, uden at få eksponering i biograferne.”