“Nightcrawler” nummer 1 i død weekend i USA

DB - blacknight (720x337)

Halloween-weekenden er pr. definition en af årets dårligste weekender i de amerikanske biografer, og dette år var ingen undtagelse.

Sølle $10,9 mio. var adgangsbilletten til førstepladsen på den amerikanske top 10 for ”Nightcrawler”, som havde premiere i Danmark i torsdags.

”Nightcrawler” kostede $8,5 mio. at producere og er en stor sejr for filmens hovedrolleindehaver Jake Gyllenhaal, som anmelderne priser i høje toner. Filmen modtog en imponerende 94%-rating på Rotten Tomatoes.

Det magre resultat denne weekend vil så rigeligt blive opvejet næste weekend, når Christopher Nolans ”Interstellar” og Disneys ”Big Hero 6” åbner. Begge film estimeres til at åbne på over $50 mio., med slutresultater på hhv. $265 mio. og $215 mio.

Derudover åbner også ”The Theory of Everything” i USA næste weekend. Filmen handler om fysikeren Stephen Hawkings liv.

DB - TOP 10 NOV (720x443)