Nordisk Film forlænger aftalen med Lionsgate

db - The-Hunger-Games (720x337)

Det succesfulde amerikanske filmselskab Lionsgate har indgået en ny flerårig og udvidet partneraftale og filmproduktionssamarbejde med Nordisk Film.

Det er dermed fortsat Nordisk Film, der i Skandinavien skal stå bag nogle af verdens mest kommercielt attraktive franchises inden for spillefilm fra både Lionsgate og Summit.

“Vi er glade for at forlænge vores partnerskab. Lionsgate er én af den globale filmindustris stærkeste kreative kraftcentre lige nu. De er på vej med en perlerække af film med blockbuster-potentiale,” siger Peter Philipsen, Nordisk Films General Manager for Independent Films.

Partneraftalen gælder bl.a. de to kommende film i seersuccessen THE HUNGER GAMES-serien samt de næste tre film i den populære ungdomsserie DIVERGENT. Hertil kommer en lang række stærke titler fra Lionsgate og Summit såsom NOW YOU SEE ME 2, GODS OF EGYPT og CHILD 44. Sidstnævnte film har Ridley Scott som producer, mens den instrueres af den succesrige svenske instruktør Daniel Espinosa.

Lionsgate og Summit har indtil nu været partner med Nordisk Film på over 200 film, hvor ansvaret for markedsføring og distribution i Skandinavien har ligget hos Nordisk Film.

Også Kenneth Wiberg, direktør for Nordisk Film Distribution er begejstret: “Det er et udvidet partnerskab, der også indbefatter filmproduktion. Men det vigtigste er, at deres unikke globale film i kombination med vores stærke lokale filmproduktion og filmkatalog giver os en stabil og unik markedsposition,” siger han.

Lionsgate er en ledende global underholdningsvirksomhed med en stærk plads inden for film, tv, digital distribution og home entertainment og med et prestigefyldt bagkatalog på over 15.000 filmtitler