Ny app skal fylde biograferne i USA

DB - ABLACKATOM (720x327)

For at få endnu flere mennesker til at gå i biografen, har interessenter i USA investeret store summer i app’en ”Atom Tickets”, som gør det muligt at få rabat på biografbilletter i USA.

Tre amerikanske studier fører an i investeringen på $50 mio. som gennem et nyt selskab som skal løse Hollywoods kroniske problem: Hvordan man får flere mennesker til at gå i biografen.

Walt Disney, 20th Century Fox, og Lions Gate bakker op om ”Atom Tickets”, en mobil enhed, som kan organisere grupper til biografoplevelser, og aktivere rabatter til film som er knap så populære, hvilket er en kontroversiel praksis i den amerikanske filmbranche.

”Atom Tickets”, som tidligere har rejst $10 mio., har nu fået Lions Gate som medejer. Selskabets 20 medarbejdere har til huse i Lions Gates studier i Santa Monica, Californien.

Selskabet har arbejdet i tre test-markeder siden og har planer om at gå landsdækkende i USA næste sommer. Det udgør en den første alvorlige udfordring til Comcast Corps ”Fandango”, som længe har domineret markedet for online salg af biografbilletter i USA, og det noget mindre ”MovieTickets.com”, som blev lanceret i 2000.

Mange i den amerikanske filmbranche er ivrige efter at øge andelen af ​​solgte billetter online, som pt. udgør omkring 15%. Sidste år solgte amerikanske biografer 1,3 milliarder billetter.

”Atom Tickets” bagmænd tror en aggressiv ny spiller på markedet vil hjælpe. “At gå aggressivt ind på dette marked, vil være til gavn for alle,” siger Kevin Mayer, Disneys strategi-chef.

App’en kan samle flere menneskers filmpræferencer og tilgængelighed og foreslå film, der opfylder alles kriterier. Folk kan så købe en blok af billetter sammen, men dele betalingen. Det er således ikke nødvendigt med e-mails og sms’er for at opnå samme effekt. Med andre ord: App’en finder ud af hvad grupper af mennesker vil se, hvornår filmen vises og hvad det koster.

“Folk har så mange muligheder i hjemmet, så vi er nødt til at gøre adgangen til biografoplevelsen lettere,” udtaler Fox Jim Gianopulos, præsident i Fox.

Med biografernes samtykke kan ”Atom Tickets” tilbyde eskalerende rabatter, hvis folk køber flere billetter sammen. Biograferne kan begrænse denne mulighed til film, som ikke bliver set af ret mange, eller man kan vælge slet ikke at deltage.

“Variabel prissætning” har længe været kontroversiel i den amerikanske filmbranche, med argumenter om at forskellige billetpriser for forskellige film udhuler værdien af biograffilmene. Ledere på de to biografkæder, som har deltaget i test med ”Atom Tickets”, Regal Entertainment og Carmike Cinemas, sagde de var åbne for at afprøve ideen, som samme gjorde ledere af Disney og Fox.

Næstformanden i Lions Gate, Michael Burns, kalder det “forbløffende”, at variabel prissætning ikke er en almindelig praksis, da der er potentiale til at tjene flere penge på film som flopper i åbningsweekenden.

”Atom Tickets” tjener sine penge på billetgebyr, en andel af forsalg på popcorn og sodavand, samt reklamer på sin app.

85 procent af ”Atom Tickets”-brugere i testmarkederne har været mellem 13 og 40 år, fortæller virksomheden. Det gennemsnitlige antal af film set årligt af folk i denne aldersgruppe har været faldende, ifølge data fra MPAA (Motion Picture Association of America). “Det er en gruppe mennesker, der sidder på sidelinjen, men gerne vil gå i biografen, hvis vi blot var bedre til at kommunikere med dem. De ville gå mere i biografen, hvis vi var bedre til at tale med dem,” udtaler Mr. Paleja.

For at kunne blive landsdækkende i hele USA, har ”Atom Tickets” brug for flere biografpartnere end Regal og Carmike, som er den største og fjerdestørste biografkæde i USA.

En talsmand for AMC Entertainment, den andenstørste biografkæde i USA, har afvist at kommentere om hans firma vil samarbejde med ”Atom Tickets”.

David Passman, præsident for Carmike Cinemas udtaler at biografer, som har været tilknyttet ”Atom Tickets”, har genereret højere billet- og koncessionsalg end tilsvarende biografer i andre byer. David Ownby, Finanschef for Regal Cinemas, udtaler det er for tidligt at vurdere, hvilken virkning Atom Tickets har haft for hans selskab.

DB - ABLACKATMS (720x502)