Ny biograf i Løgstør indviet

DB - ABLACKLOGSTOR1 (720x336)

Skatteminister Karsten Lauritzen og borgmester Per Bach Laursen indviede Løgstørs nye flotte biograf.

Efter otte års forberedelser kom endelig dagen hvor Løgstørs nye topmoderne biograf kunne tages i brug.

Den over 100 år gamle biograf i Jernbanegade har udtjent sin værnepligt og er nu blevet erstattet af en helt ny to-sals biograf i forbindelse med idrætscenteret ”Lanternen”.

Den nye biograf har to sale spækket med det nyeste udstyr.

Den største sal er udstyret med Dolby Atmos, et 50 kvadratmeter stort lærred samt 74 luksus recliners. I den mindre sal er 68 rensede og renoverede stole fra den gamle biograf genbrugt. Her er lærredet på 34 kvadratmeter.

Med to sale i det nye Løgstør Bio vil man få mulighed for at vise flere film. Det er planen at vise to daglige forestillinger i hver sal og lidt flere i weekenden.

DB - ABLACKLOGSTOR (720x336)

DB - ABLACKLOGSTOR2 (720x330)

DB - ABLACKLOGSTOR3 (720x335)