Ny filmdistributør sprudler af innovative idéer

DB - ablackfergie (720x318)

Sweet Chili Entertainment er navnet på en ny distributør af film til de danske biografer. Første film bliver den norske børnefilm ”Min lille grå traktor Fergie”.

Bag selskabet står Sofie Wanting Hassing, som har solidt afsæt for sit nye tiltag. Sofie så potentialet i Pawel Pawlikowskis polske Oscar-vinder ”Ida”,  og gik derfor all-in og var med til at producere filmen. Den slags næse for succes er præcis, hvad den danske filmbranche har allermest brug for.

Og ikke alene har Sofie næse for succes, hun er også en kvinde som sprudler med idéer til lancering af spillefilm.

Bag enhver stærk kvinde, står selvfølgelig også nogle mænd. Distributionschef i det nye selskab er Stefan Larsen og markedsføringen tager Steven Ocampo sig af.

Første film selskabet får i distribution er den norske børnefilm ”Den lille grå traktor Fergie”, som Sofie også er medproducent på. Filmen får premiere 23. juni over hele landet.

Filmen vender vi nedenstående tilbage til.

Blandt de mange markedsføringstiltag som Sofie vil lancere filmen under, er projektet

1aksbs (400x300)

De fleste af os husker vores første filmoplevelse i biografen – en ny og spændende verden, der åbnede sig, og vi oplevede for første gang filmen i sit ultimative præsentationsrum; det store format og fællesskabet, som gjorde denne dag til noget helt specielt.

Som en hyldest til lige præcis DEN oplevelse præsenterer Sweet Chili Entertainment initiativet ”Min første biograffilm” – en kærlighedserklæring til både biografkulturen og til det publikum, der skal sætte sig i de polstrede sæder i fremtiden – børnene.

For de fleste er mødet med biografens helt særlige magi noget, der indtræffer i førskolealderen; måske i en af de mange filmklubber, måske med en af de obligatoriske vinter, efterårs- eller juleferiefilm, måske med en af Disneys instant-klassikere. Disse film er ofte skabt over en familiefilm-skabelon, der appellerer til det brede publikum – hele familien – så ingen kommer til at kede sig, men også med den konsekvens, at heller ingen bliver ramt helt præcist på deres niveau.

Udbuddet af deciderede før-skole-film er til at overse i Danmark, og der er langt mellem de hjemligt producerede film til den netop den aldersgruppe. Det vil Sweet Chili gerne forsøge at lave om på.

Med ”Min første biograffilm” er det Sweet Chilis vision, at så det frø, der skal blive til kommende generationers glæde og interesse for det helt unikke ved filmoplevelser i biografen.

Sweet Chili vil være med til at vise, at indhold ikke kun er noget der konsumeres på egen hånd, på en iPad i sofaens vante rammer, men også kan være en ud-af-huset oplevelse med familien – og også som en oplevelse i øjenhøjde. I børnehøjde.

Initiativet er foreløbig støttet af Nordisk Film og TV Fond og Biografklub Danmark Fonden.

Men et sådan projekt dur selvfølgelig ikke uden film og den første film Sweet Chili Entertainment præsenterer er den tidligere nævnte ”Den lille grå traktor Fergie”

Filmen handler om Gustav, som er på sommerferie med sin familie på landet. Her møder han de sjove landmænd nabogården; Goggen, Grynet og Gamlefar. Men den allerbedste nabo er den lille grå traktor Fergie, som bliver hans nye bedste ven!

Fordelen ved at skulle lancere denne film er, at de danske børn allerede kender Ferie!

Fergie er nemlig et af de største Youtube-fænomener til de mindste med mere end 140 millioner visninger på halvandet år, og i Danmark alene er filmene om den grå traktor blevet set mere end 2 millioner gange. Se blot HER.

Filmen er selvfølgelig med dansk tale. I filmen vil vi høre velkendte stemmer som Morten Grunwald, Lasse Rimmer, Anne Marie Helger, Birthe Neumann, Anette Støvelbæk, Pelle Falk Krusbæk m.fl.

Sweet Chili har samarbejde med blandt andet tøjkæden Name It, TopToy, Coop, TSI, Rolly Toys, Grandprix, om lanceringen af filmen. Og endnu flere er på vej. De annonceres snarest.

Kontakt Hammer PR, som koordinerer filmens og biografinitiativet Min Første Biograffilm: hh@hammerpr.dk

Booking: booking@sweetchilient.com / Stefan Larsen 53570280 / Sofie Wanting Hassing 26733725

Materiale til nyhedsbreve, filmklubber, børnehaver, Youtube, Facebook- og andre online aktiviteter og presse er under udarbejdelse.

1aksbsbs (720x1024)