Ny Filmkonsulent falder i med begge ben

DB - BLAAKE (720x334)

1. september tiltrådte Åke Sandgren som filmkonsulent med særlig fokus på børn og unge, ved Det Danske Filminstitut.

Forleden blev der afholdt velkomst-reception og den nye filmkonsulent benyttede lejligheden til at fremkomme med en ’tiltrædelseserklæring’.

Specielt har de 2 nedenstående udsagn fanget biografernes ører:

De unge har blivit … biografernas stora skräck og obekanta faktor.

Inte mærkligt att biograferna är bange for att børnen ikke får nok træning att gå i biografen.

Hvad mon har givet den nye filmkonsulent det indtryk? Den skræk savner afsæt i realiteternes verden.

For at starte med det sidste først: Biograferne er ikke bange for at børnene ikke skal få træning i at gå i biografen. For det første har biograferne en lang række børnefilmsklubber som er utrolig populære, ligesom instituttets initiativ ”Med skolen i biffen” har biografernes store bevågenhed.

10-års dagen, hvor alle 10-årige en gang årligt får gratis adgang til biograferne, er så sandelig heller ikke udtryk for skræk, men blot et ganske almindelig markedsføringstiltag.

Biograferne føler ingen skræk overfor at unge mennesker skulle miste lysten til biografoplevelser, udkonkurreret af de digitale medier. I al fald ikke så længe der opretholdes et gedigent vindue mellem de to.

Biograferne kan ligeledes afvise at de unge skulle være biografernes store skræk og ubekendte faktorer.

I skema I kan udviklingen i det gennemsnitlige besøgstal, for samtlige film på biografernes repertoire, som henvender til børn under 11 år. I agttages:

AAKE I

Det er umuligt at finde afsæt for skræk i det gennemsnitlige tilskuerantal for samtlige børnefilm på biografernes repertoire. Der er således intet afsæt for at mene internettet skulle jage børn ud af biograferne. Hvis ovenstående kurve havde været for stærkt nedadgåede, ville den nye filmkonsulent have haft ret. Men kurven er ikke for nedadgående. Tværtimod.

I skema II kan det gennemsnitlige besøgstal, for samtlige danske film på biografernes repertoire, som henvender sig til børn under 11 år iagttages:

AAKE II

Heller ikke her er der årsag til skræk. Den store nedgang i 2009 skyldes, at der det år hverken var en Far til Fire eller en Min søsters børn-film.

I skema III det gennemsnitlige besøgstal for danske film på biografernes repertoire, støttet gennem konsulentordningen, som henvender sig til børn under 11 år iagttages:

AAKE III

Når det kommer til børnefilm støttet gennem konsulentordningen, som henvender sig til børn under 11 år, begynder skrækken sig til gengæld at indfinde sig hos biografejerne. Denne skræk tager dog ikke udgangspunkt i, at internettet skulle have indfanget børn, men derimod at film støttet gennem konsulentordningen slet ikke har tag i børn.

For at sikre fællesoplevelser for børn i biografen, er vejen frem for spillefilm bestemt ikke at imødekomme internettets små formater med lowbudget film. Grundløs imødekommelse af de digitale medier, kan til gengæld sætte skræk i de danske biografejere.

Så ender børnene som robotagtige væsener som i ensomhed blot sidder bag hver deres tablet, når danske spillefilm skal opleves. Med produktion af spillefilm, mere målrettet mod den lille skærm end mod det store lærred, træder en selvopfyldende profeti i kraft.

Opfyldelse af en profeti uden afsæt i realiteternes verden er ikke vejen frem.

Hvad der derimod er vejen frem, er store danske kvalitetsoplevelser for børn, produceret for biografernes store lærred, så fællesoplevelsen kan besvares.

Dét alene burde være den nye filmkonsulents indsatsområde.