Ny sejr for LEGO! ”LEGO Batman filmen” åbner med $55,6 mio. i USA.

DB - ABLACKBATMAN (720x338)

Hele tre film åbnede med fantastiske indspilninger i USA denne weekend, og de var alle 2’ere til succesfulde franchises.

“LEGO Batman filmen” vandt førstepladsen på den amerikanske top ti, med en weekend-indspilning på 55,6 mio. Filmen blev modtaget med en imponerende 91%-rating på Rotten Tomatoes og en A–rating på CinemaScore.

”Fifty Shades – I mørket” overgik alle forventninger med en åbning på 46,8 mio. Nummer to i den succesfulde franchise blev modtaget med en beskeden 9%-rating på Rotten Tomatoes og en B+-rating på CinemaScore. Filmen åbnede med over $100 mio. på de internationale markeder.

“John Wick: Chapter 2” overgik ligeledes forventningerne med indspilning på $30,0 mio. Det er over dobbelt så meget som den originale film. “John Wick: Chapter 2” blev modtaget med en flot 90%-rating på Rotten Tomatoes og en A–rating på CinemaScore.

Oscar-håbefulde ”La La Land” og ”Hidden Figures” imponerer fortsat. De totale indspilninger er nu oppe på hhv. $126,0 mio og $131,4 mio. i USA.

Næste weekend åbner følgende film i USA: Gore Verbinskis gyser ”A Cure for Wellness”, komedien ”Fist Fight” og ”The Great Wall” med Matt Damon.

1afinal (720x489)