Ny undersøgelse anskueliggør filmbranchens grundlæggende problem

DB - BLACKDOK (720x338)

En ny undersøgelse om publikum til dokumentarfilm anskueliggøre filmbranchens grundlæggende problem.

Undersøgelsen er lavet af YouGov for Filminstituttet, der undersøger af profilen på det danske dokumentarfilmspublikum i biografen.

Se undersøgelsen her.

9% af respondenterne ser dokumentarfilmene i biograferne, 14% ser dem på dvd/blu-ray, 26% ser den på abonnementstjenester og 35% ser dem på gratis tjenester, f.eks. DR.DK. og 66% ser filmene på free-TV.

Publikum søger selvfølgelig mod billigste tilgang til filmene.

Om årsagen til at vælge biograferne, angiver 33% det store lærred og den gode lyd, mens kun 22% vil se filmene mens de er nye og aktuelle.

Altså sætter forbrugerne pris over både aktualitet og kvalitet.

36% angiver at de ville se filmene i biografen, hvis billetprisen var billigere.

Her har vi atter engang fået præsenteret filmbranchens altoverskyggende problem. Publikum vil ikke betale en pris som reflektere produktionsomkostningen på filmene. I stedet søger de mod de digitale tjenester, hvis prissætning er dikteret af piratsiderne tilbud om gratis. Eller også venter de blot til de kan se filmene gratis på TV.

Det går naturligvis ikke i længden, når man påtænker at staten kun bidrager med gennemsnitligt 36 procent af filmens budget.

Biograferne bærer en tungere og tungere byrde på skuldrene: Nemlig at skulle holde en økonomisk hånd under hele filmbranchen, mens publikum (selvfølgelig) vælger at se filmene gratis eller til en pris som overhovedet ikke reflektere produktionsomkostningen.

Biograferne bliver i denne henseende simpelthen udsat for unfair konkurrence. Ingen i dette land hver kan eller skal udsættes for at konkurrere med en prissætning, som er dikteret af illegal aktivitet.

Af øvrige fund i undersøgelsen, kan nævnes:

– Når publikum vælger at gå i biografen for at se en dokumentarfilm, vælges der primært ud fra filmens tematik og historie.

– At publikum ikke er trofaste mod dokumentargenren, men i stedet vælger ud fra tema betyder, at der i høj grad er tale om nyt publikum til hver film. Det understreger betydningen af en skarp positionering af den enkelte film med fokus på at ramme et specifikt til publikum.

Undersøgelsens hovedfokus har været det danske publikums profil, opfattelse og adfærd i relation til primært danske dokumentarfilm i biografen med perspektivering til tv og VOD.

Undersøgelsen af den første af sin art på dokumentarområdet. Den er ikke udtømmende, men det er ambitionen, at den med sine unikke data kan bidrage til at kvalificere lanceringen og distributionen af dokumentarfilm i biografen.

Resultaterne af undersøgelsen blev præsenteret for branchen på et åbent seminar onsdag den 24. juni 2015. Det er denne præsentation, der hermed gøres tilgængelig.