Ny undersøgelse: Streaming slår ikke biograferne ihjel

Streaming slår ikke biograferne ihjel. Det er konklusionen af en ny undersøgelse foretaget af EY’s Quantitative Economics and Statistics Group i USA. Undersøgelsen viser, at forbrugere der går meget i biografen, også ser meget streaming. Det er en lussing til den “konventionelle visdom” om at biografbesøget skulle gå ned, fordi streaming vinder frem.

Det forekommer de to former for underholdning supplere, i stedet for at kannibalisere hinanden. Undersøgelsen viste for eksempel at respondenter, der besøgte en biograf ni gange eller mere i de sidste 12 måneder, forbruger mere streaming end forbrugere, der kun besøgte en biograf kun en eller to gange i løbet af det sidste år. De, der så ni eller flere film i biografen, ser i gennemsnit 11 timer ugentlig streaming, sammenlignet med syv timers streaming af dem, der kun så en til to film i biograferne.

Undersøgelsen er baseret på 2500 respondenter i november – 80% af dem havde mindst set en film i biograferne det seneste år. Undersøgelsen er bestilt af National Association of Theatre Owners (NATO), den amerikanske biografsammenslutning, der har fremsat kritik af Netflix’ beslutning om ikke at udsende film som “Roma” konventionelt i biograferne. Streamingstjenesten har kun udsendt få film med ganske få dages eksklusivitet i biograferne, men overholder i vid udstrækning politikken om at lade nogle få biografer vise filmene, samtidig med at de udsendes på tjenesten.

“Budskabet her er, at der ikke er en krig mellem streaming og biografer,” fastslår Phil Contrino, direktør for medier og forskning i NATO. “Folk, der elsker film, ser dem på tværs af platforme, og alle platforme har plads i forbrugernes bevidsthed.”

Faktisk hænger det sådan sammen, at folk der ikke går i biografen, heller ikke ser ret meget streaming. Næsten halvdelen af de mennesker, som sagde de ikke havde været i biografen de sidste 12 måneder, ser heller ikke meget indhold på streaming. Kun 18% af dem der ikke går i biografen, streamede onlineindhold i otte eller flere timer om ugen.

Streaming synes heller ikke at få teenagere til at fravælge biograferne. Respondenter mellem 13 og 17 år så i gennemsnit 7,3 film årligt i biograferne og så 9,2 timer ugentlig streaming, det højeste af alle aldersgrupper i undersøgelsen.

Undersøgelsen udkommer på et tidspunkt hvor den amerikanske biografomsætning er nået rekordniveau, drevet frem af hits som “Avengers: Infinity War”, “Venom” og “De utrolige 2.” Sidste års halvlunkne resultat i de amerikanske biografer, påvirkende biografkædernes aktiekurser i negativ retning og førte til en generel følelse af pessimisme omkring sektorens vitalitet. Denne frygt er nu forsvundet som dug for solen.

Selvfølgelig har amerikanerne en begrænset disponibel indkomst. Hvis de punger ud for et månedligt abonnement til Netflix, Amazon Prime eller Hulu, bliver de nødt til at spare andre steder. Der er data, der viser at en måde at reducerer omkostningerne på, er ved at opsige kabel-tv. Antallet af forbrugere, der har afmeldt kabel eller andre betalings-tv-tjenester i 2018, forventes at stige 32,8% til 33 millioner voksne, ifølge de seneste skøn fra forskningsfirmaet eMarketer.

Contrino forklarer, at det er her streamingens indflydelse er klarest. Det laver en masse forstyrrelse i hjemmeunderholdning, ikke i biograferne.