Nyt initiativ skal bringe endnu flere gode film ud i biograferne

DB - BLACKREEL (720x370)

Et nyt initiativ, ”Filmkaravanen”, skal bringe prisvindende film ud til de danske biografer

Hvert år produceres der mange rigtigt gode film med særlige kunstneriske kvaliteter over hele verden. Men mange af disse film får som regel kun et kort og eksklusivt liv på filmfestivalerne eller  Cinemateket i København.

Det vil der nu blive lavet om på. Reel Pirctures har – med støtte fra Det Danske Filminstitut – udformet et nyt koncept, der skal bringe flere kunstneriske spillefilm ud i biografer i hele landet.

Konceptet hedder ”Filmkaravanen” og består af fem spillefilm, der er håndplukket fra den internationale festivalsæson 2014/15 ud fra kriterierne: Kunstnerisk kvalitet, gode historier og høj underholdningsværdi.

De fem film vises på fem udvalgte datoer i løbet af efteråret 15/foråret 16. De landsdækkende filmevents vil desuden blive kædet sammen med live-interviews, sponsorerede drikkevarer, mm.

Sæsonens fem film er følgende:

Onsdag d. 21. oktober: Skyerne over Sils Maria
Onsdag d. 2. december: Victoria
Onsdag d. 20. januar: Krop og sjæl
Onsdag d. 24. februar: James White
Onsdag d. 30. marts: Professor Bieliks hemmelighed

Alle filmene vil desuden få almindelig biopremiere om torsdagen – dagen efter ”Filmkaravanens” onsdagsforestilling.

”Filmkaravanen” åbner et vindue til en filmverden, som normalt kun er forbeholdt de større byer og det internationale festivalmiljø.

For yderligere information:

Projektkoordinator Henrik Neumann på henrik@reelpictures.dk, tlf. 22 76 03 17

Projektkoordinator Rune Bruun Madsen på rune@empirebio.dk, tlf. 61 33 89 98.