Optagelserne til ”Star Wars: Episode VII” er begyndt

DB - STAR WARS (720x328)

Optagelserne til ”Star Wars: Episode VII” er begyndt, meddeler Disneys bestyrelsesformand Alan Horn og størstedelen af filmens roller er besat.

“Der er mange roller vi skal have besat – og vi mangler fortsat at finde skuespillere til enkelte roller,” svarede Horn, da han blev spurgt om rollebesætningen. ”Intet er sværere end at finde de rette skuespillere til en film, hvor forventningerne er så store,” tilføjede han.

Ligesom filmens instruktør, J.J. Abrams, foretrækker Horn at holde kortene tæt til kroppen og Horn afslog at nævne navne. Variety har dog afsløret følgende skuespillere er under overvejelse til hovedrollen: Adam Driver, Ed Speleers, John Boyega, Jesse Plemons, Matthew James Thomas og Ray Fisher.

“Vi optager faktisk noget af filmen nu,” udtalte Horn, til trods for rygter om at filmen først ville begynde optagelser i næste måned.

Ifølge Horn var manuskriptet, som er skrevet af Lawrence Kasdan og Abrams, efter et tidligt udkast af “Toy Story 3″-manuskriptforfatteren Michael Arndt, også en udfordring. På alle andre forespørgsler nedkaldte Horn sin indre Yoda, for de som ikke kan vente med flere detaljer: “Tålmodighed du må have”.

“Star Wars: Episode VII” bliver produceret af Abrams, hans Bad Robot-partner Bryan Burk og Lucasfilms leder, Kathleen Kennedy.

Filmen får biografpremiere 18. december 2015.