Oscar-filmene i ’15

Her er filmene som efter al sandsynlighed vil dominere Oscar-nomineringerne i 2015.

 

BOYHOOD (Premiere: 4. september 2014)

????????????????????????????????????????????????????????????????????????

Filmen blev optaget i al hemmelighed over hele 12 år. Et familiedrama, som følger en dreng fra han er 6 til 18 år. Det vil Oscar Akademiet ikke kunne stå for.

Den to gange tidligere Oscar-nominerede instruktør Ricard Linklater, har tidligere imponeret os med blandt andet ”Before”-trilogien og har også denne gang Ethan Hawke foran kameraet i rollen som drengens far. Hawke har tidligere været nomineret tre gange. Derudover vil drengen vi følger gennem tolv år, Ellar Coltrane, helt sikkert gøre indtryk. Patricia Arquette spiller drengens mor.

Filmen vandt Sølvbjørnen ved Berlin Filmfestivalen 2014 og har modtaget en 99%-rating på Rotten Tomatoes.

 

KVINDEN DER FORSVANDT (Premiere: 23. oktober 2014)

DB - OSCAR - KVINDEN DER FORSVANDT (720x272)

Den to gange tidligere Oscar-nominerede instruktør, David Fincher, er tilbage med en ny thriller, baseret på romanen ”Gone Girl” af Gillian Flynn.

Filmen handler om Amy Dunne, som på hendes fem års bryllupsdag forsvinder på mystisk vis. Den perfekte kone er simpelthen væk, forsvundet fra jordens overflade. Har hendes tilsyneladende fejlfri mand begået en forbrydelse?

I hovedrollerne møder vi Ben Affleck og Rosamund Pike. Ben Affleck er to gange tidligere blevet kaldt til podiet for at modtage Oscars. Dog aldrig i egenskab af skuespiller.

 

MR. TURNER (Premiere: 23. oktober 2014)

DB - OSCAR - STRER. TURNER (720x274)

Mike Leigh har tidligere været nomineret til ikke færre end syv Oscars, dog uden nogensinde at vinde. Lad os se om ikke en biopic om den engelske kunstner J.M.W. Turner er vejen til de stemmeberettigedes hjerter.

I den altdominerende hovedrolle ses Timothy Spall, som hjemtog prisen ”bedste skuespiller” ved årets filmfestival i Cannes.

Filmen har en 100%-rating på Rotten Tomatoes.

 

INTERSTELLAR (Premiere: 6. november 2014)

DB - OSCAR - INTERSTELLAR (720x264)

Den 3 gange tidligere Oscar-nominerede instruktør Christopher Nolan, som også har ”Inception” og ”Batman”-trilogien på samvittigheden, er tilbage med et episk rumeventyr.

Filmen handler om en gruppe opdagelsesrejsende i rummet, som gør brug af et nyopdaget ’sort hul’ til at omgå de hidtidige begrænsninger i menneskers rumrejser og nå ud til steder, de aldrig havde drømt om at skulle erobre.

Rollelisten er ikke mindre end imponerende: Matthew McConaughey, Jessica Chastain, Anne Hathaway, Michael Caine, Casey Affleck, Ellen Burstyn, John Lithgow og William Devane. Skuespillerne i filmen repræsenterer ikke mindre end 18 nomineringer og 5 vundne statuetter sammenlagt.

 

FURY (Premiere: 13. november 2014)

DB - OSCAR -  I FURY (720x265)

David Ayers krigsfilm med den tidligere Oscar-vinder Brad Pitt i hovedrollen som ”Wardaddy”. I de øvrige roller møder vi Shia LaBeouf, Logan Lerman, Jason Isaacs og Scott Eastwood.

April, 1945. Sergenten ’Wardaddy’ kommandoer en Sherman tank og den fem mand store besætning på en dødelig mission bag fjendens linjer. Wardaddy og hans mænd står mod alle odds i deres forsøg på at slå til Nazi-Tyskland.

 

UNBROKEN (Premiere: 8. januar 2015)

DB - OSCAR - UNBROKEN II (720x270)

Et hjertebarn for filmens instruktør, Angelina Jolie. Jolie har vundet en enkelt Oscar og har været nomineret til yderliere to, dog alle i hendes egenskab af skuespiller.

Denne gang står hun bag et  episk drama, baseret på romanen af Laura Hillenbrand, som handler om den olympiske mester og krigshelt Louis Zamperinis utrolige liv. Sammen med to andre besætningsmedlemmer overlevede han på en tømmerflåde i 47 dage, efter at være styrtet ned med sit fly under 2. verdenskrig, kun for at blive fanget af den japanske flåde og smidt i fangelejr.

I de væsentligste roller møder vi Jack O’Donnell, Domhnall Gleeson, Garrett Hedlund og Alec Russell.

 

FOXCATCHER (Premiere: 22. januar 2015)

DB - OSCAR - KOXCATCHER (720x260)

Den tidligere Oscar-nominerede instruktør Bennett Miller hjemtog prisen som “bedste instruktør” for denne film ved årets filmfestival i Cannes.

Filmen handler om John du Pont, der led af paranoid skizofreni og dræbte den olympiske mester i brydning, David Schultz.

På rollelisten finder vi den tidligere Oscar-nominerede Mark Ruffalo, men det bliver nu sandsynligvis Steve Carell, som kommer til at løbe med al opmærksomheden i rollen som John du Pont. I øvrigt medvirker også Channing Tatum.

 

BIG EYES (Premiere: 22. januar 2015)

DB - OSCAR - BIG EYES (720x257)

Den dobbelte Oscar-nominerede instruktør Tim Burton har denne gang kastet sig over en biopic om maleren Margaret Keane, hendes fænomenale succes i 1950’erne, og de efterfølgende juridiske vanskeligheder, hun havde med sin mand, som hævdede æren for hendes værker i 1960’erne.

Den 5 gange Oscar-nominerede Amy Adams spiller rollen som Margaret Keane, mens den dobbelte Oscar-vinder Christoph Waltz spiller rollen som hendes mand, Walter Keane. I øvrige roller ses Krysten Ritter, Jason Schwartzman, samt den tidligere Oscar-nominerede Terence Stamp.

 

BIRDMAN (Premiere: 22. januar 2015)

DB - OSCAR - BIRDMAN (720x262)

Den tidligere to gange Oscar-nominerede instruktør, Alejandro González Iñárritu, står bag denne komedie om en tidligere skuespiller, som engang har spillet en ikonisk superhelt, og nu forsøger at opsætte et Broadway-stykke for at genvinde tidligere tiders storhed. Filmen foregår på én location i løbet af de tre dage, mens skuespilleren jonglerer med familie, karriere og egen sindstilstand.

Filmen bliver sandsynligvis et stort comeback for Michael Keaton, som i mange år har levet i skyggen af sig selv. Udover Michael Keaton er filmen yderst stjernebesat: Emma Stone, Zach Galifianakis, samt de begge tidligere dobbelt Oscar-nominerede Edward Norton og Naomi Watts.

 

SUFFRAGETTE (Premiere: 5. februar 2015)

??????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

Og naturligvis vil der også falde Oscar-nomineringer af til Sarah Gavrons ”Suffragette”.

Filmen beskriver nemlig en afgørende fase i den tidlige feministiske bevægelse. Det historiske drama fokuserer på militante i bevægelsen, som greb til magtudøvelse, da deres fredelige bestræbelser på at opnå ligeberettigelse, havde slået fejl.

Det mandsdominerede Oscar-akademi vil næppe turde ignorere denne film.

Det hjælper selvfølgelig også at den 18 gange Oscar-nominerede og tre gange Oscar-vindende Meryl Streep, har en rollen i filmen. Derudover medvirker den tidligere Oscar-nominerede Carrey Mulligan samt den tidligere dobbelt Oscar-nominerede Helena Bonham Carter.