Overstrømmende amerikanske reaktioner på ”Black Panther”

DB - ABLACKBALCK (720x326)

”Black Panther”, den seneste film fra Marvel Cinematic Universe, havde mandag verdenspremiere i Los Angeles, og kritikernes reaktioner ruller allerede ind.

Filmen er instrueret af Ryan Coogler, som tidligere har stået bag bemærkelsesværdige film som ”Fruitvale Station” og ”Creed”. Rollelisten er besat med navne som Chadwick Boseman, Michael B. Jordan, Lupita Nyong’o, Angela Bassett, Forest Whitaker og Andy Serkis.

Filmens handling foregår i umiddelbar forlængelse af ”Captain America: Civil War”, hvor Kong T’Challa vender hjem til afrikanske stat, Wakanda, for at tjene som landets nye leder. Imidlertid må han hurtigt som Black Panther kæmpe for at forhindre Wakanda bliver trukket ind i en ny verdenskrig.

Mens de egentlige anmeldelser må vente til efter 6. februar, har de amerikanske anmeldere ikke holdt sig tilbage for at udtrykke deres begejstring for filmen på twitter.

Se nogle af de første reaktioner nedenfor:

Jen Yamato, Los Angeles Times: ”den første film fra Marvel Cinematic Universe som handler om noget vigtigt.”

ReBecca Theodore-Vachon, Entertainment Weekly: “Ryan Coogler har sat nye standarder for Marvel Cinematic Universe” og “Lupita Nyong’o og Danai Gurai er glohede.”

Geeks of Color: “Langt den bedste Marvel-film til dato.”

Steven Weintraub, Collider: “meget imponeret over historien og filmen.”

Peter Sciretta, SlashFilm: “Black Panther” er ikke som nogen anden film fra Marvel til dato” og kalder den “Marvels mest politiske film.”

Angie J. Han, Mashable: “Måtte denne film aldrig få ende… Solid action, smart historie, tonsvis af personlighed… Coogler har gjort det igen.”

Erik Davis, Fandango: “Black Panther” er Marvels svar på James Bond… Den er fed, smuk og intens, men der er en dybde og åndelighed, der er ulig noget, som Marvel nogensinde har lavet…”

Brian Truitt, USA Today: “Black Panther” er simpelthen fantastisk”

Umberto Gonzalez, The Wrap: “Black Panther” er den bedste Marvel-film nogensinde” og “en film, der hæver superheltegenren til nye højder.”

Filmen får premiere i Danmark 15. februar.