Politikens Kim Skotte er prinsessen i Klods Hans

Kim Skotte langede kraftigt ud efter de danske komedier i artikel i Politiken den 14. februar, men overser komplet årsagen til de angivne ulyksaligheder.

Mange i det københavnske kulturparnas kritiserer i disse år dansk film for at mangle originalitet, diversitet og mangfoldighed. Som prinsessen i Klods Hans sidder de blot og udtaler et ”dur ikke”, men kommer aldrig i dybden med deres kritik og ikke mindst mangler forståelse og anerkendelse af årsagerne til tingenes tilstand.

Det er for letkøbt blot at angive den dansk talentmasse burde kunne række til noget mere interessant, om end det principielt er ganske korrekt.

Dansk film har utvivlsomt talentmassen til at byde ind med noget mere interessant, men hvad hjælper det, når risikovilligheden er på nulpunktet.

Først og fremmest skal det fastslås, at ingen danske film kan produceres uden statsstøtte. Vort lille bitte sprogområde kan under ingen omstændigheder skabe danske film uden substituering. Befolkningsgrundlaget er simpelthen ikke stort nok. Samtidig er det meget, meget få danske film som bliver så store successer, at de er i stand til at betale støttebeløbet tilbage.

Danske film bliver af staten støttet med gennemsnitligt sølle 37,5 procent af budgettet. Det er efter finanskrise og de nye digitale mediers hærgen, simpelthen ikke nok, hvis risikovilligheden skal opretholdes i dansk film.

Finanskrisen har gjort det meget vanskeligere at låne penge i banken til alt andet end ”det sikre”, som for eksempel ”Klassefesten”, ”Min søsters Børn” og ”Far til Fire”.

De nye digitale mediers kannibalisering af de fysiske medier har samtidig bragt dansk films indtægter i frit fald. Tidligere platforme med høj prissætning er blevet erstattet af platforme med lav.

Det har naturligvis konsekvenser og det har ramt risikovilligheden i dansk film hårdt og i de miljø satser man naturligvis på det sikre. Man skal huske på der i alle danske film er privatkapital ude og svømme.

Og når sandsynligheden for at genvinde privatkapitalen bliver mindre, satses der naturligvis på det sikre.

Såfremt dansk film skal opretholde kvantiteten og originaliteten atter skal indfinde sig, skal der flere offentlige midler på bordet.

Der er ingen vej udenom.