Publikum væltede i biffen i efterårsferien

DB - BLACKBIO (720x331)

Efterårsferien er traditionen tro biografernes høsttid. Ferien i 2015 blev ingen undtagelse. Hele 783.294 tilskuere fandt vej til biograferne i perioden 8.-18. oktober. Det var en stigning på 5 procent i forhold til sidste år.

Hele 40 procent af de efterårsferieglade familier valgte en dansk film, til trods for filmene fra Dannevang kun stod for 10 procent af udbuddet af film.

Vinderne af efterårsferien var de to danske film: ”Far til fires vilde ferie” og ”Klovn Forever”, som i perioden trak hhv. 171.718 og 113.850 tilskuere til.

Men amerikansk film gav så sandelig de danske film kam til deres hår. Lige i hælede på ”Klovn Forever” fulgte ”Hotel Transylvania 2” og Ridley Scotts sci-fi film ”The Martian” med hhv. 113.286 og 109.296 tilskuere.

Selv Pixars ”Inderst inde”, som går på sin 8. uge i biograferne, havde så sandelig stadig publikums bevågenhed med hele 77.968 tilskuere.

Men det voksne publikum var ikke glemt: Komedien ”Pratikanten” lokkede hele 71.743 tilskuere til.

Nedenstående efterårsferie-periodens top 10.

1aksksks (720x475)