”Rampage Out of Control” åbner med $148,6 mio. globalt

DB - ABLACKRAMPAGE (720x315)

Trods meget svingende forventninger til “Rampage Out of Control” åbnede filmen på førstepladsen i USA med $34,5 mio. og i alt $148,6 mio. globalt.

I fredags så det ellers sort ud for filmen, men Dwayne Johnsons starpower hev stikket hjem. Filmen har kostet $115 mio. at producere og har pæne chancer for at komme i sort.

”Rampage Out of Control” blev modtaget af en 50%-rating på Rotten Tomatoes og en imponerende ”A-”-rating på CinemaScore. Det amerikanske publikum elsker The Rock.

Gys er dog hvad amerikanerne for alvor flokkes om pt. ”A Quiet Place” indspillede stærke 32,6 mio. i anden-weekenden og weekendens nye gyser ”Truth or Dare” åbnede med imponerende $19,1 mio., til trods for hård konkurrence fra førstnævnte.

Mikrobudget-gyseren fra Blumhouse blev modtaget af en 15%-rating på Rotten Tomatoes og en ”B-”-rating på CinemaScore.

Næste weekend åbner Amy Schumer-komedien ”I Feel Pretty” i USA.

1a1slls (720x456)