Reprisen fylder 100 år

Reprise Teatret, eller i daglig tale Reprisen, har netop fejret sin 100-års fødselsdag. Holte Biograf Teater åbnede 6. august 1919 og var tegnet af arkitekterne A. og P. Kuld og ved sin åbning betegnedes som ’den fikse bygning i græsk stil’ af datidens lokalavis.

I mange år var det biografdirektør Ulrik Uhrskov, der ejede biografen og satte den kunstneriske dagsorden for repertoiret, men i 1979 solgte han biografen til den daværende Søllerød Kommune, hvor fremsynede lokalpolitikere havde erkendt, at en by ikke er en by, hvis der ikke ligger en biograf. Biografen har siden 1998 år været ledet af Mette Schramm, som arbejder med alle de mange store og små opgaver, der ligger i at drive en kulturel virksomhed.

Der sælges i dag dobbelt så mange biografbilletter som for 20 år siden, og 2018 blev biografens næstbedste år nogensinde med over 37.000 solgte billetter.

I 2002 blev biografsalen sat i stand, gulvet rettet op og ny teknik installeret. Senest har foyeren fået den helt store overhaling, men er alligevel bibeholdt i den klassiske stil, så biografens ry som den smukkeste tidslomme er bibeholdt, helt ned til sidste detalje. Mette Schramm har omhyggeligt overvåget hver eneste detalje i forbindelse med renoveringen af foyeren, for stampublikummet er ikke så glade for alt for store forandringer; så alt er nyt, men fremstår præcis som altid. …For sådan skal det helst være!

 Læs hele artiklen om Reprise Teatret i lokalavisen Det Grønne Område her.