Sam Mendes kommer ikke til at instruere den næste James Bond film

DB - ABLACK007 (720x327)

For Sam Mendes, den Oscar-vindende filmskaber der instruerede de to seneste James Bond-film, “Spectre” og “Skyfall”, er 007 et overstået kapitel.

“Det var et utroligt eventyr, jeg elskede hvert sekund af det,” fortæller Mendes til The Guardian. “Men jeg tror, ​​det er blevet tid til en anden.”

“Jeg er en historiefortæller,” tilføjer han. ”Og ultimativt ønsker jeg nu historier med nye karakterer.”

Det er stadig uklart, om Daniel Craig vil vende tilbage i rollen som James Bond. Rygter svirrer om de potentielle erstatninger i rollen som agenten: Harry Lloyd, Idris Elba, Aidan Turner, Henry Cavill, Jamie Dornan, Orlando Bloom, Hugh Jackman, Charlie Hunnam, Matthew Goode, Christian Bale, Michael Fassbender, Dominic West, Jack Davenport, Tom Hardy, Damian Lewis, ja, sågar David Beckham.

Vedvarende rygter sætter Christoper Nolan i forbindelse med skulle instruere “Bond 25”

“Det er ikke et demokrati,” fastslår Mendes. “Filmens producent Barbara Broccoli beslutter alene, hvem der skal være den næste Bond, end of story.”

Det er Barbara Broccoli, som tog over efter sin far, legenden Albert R. Broccoli og har produceret James Bond-filmene siden ”Goldeneye” i 1995. ”Hun håndplukkede Daniel Craig, en mindre kendt skuespiller på det tidspunkt, som dengang ikke havde skyggen af folkelig opbakning.”

Sam Mendes’ to Bond-film, som blev udsendt i 2012 og 2015, indtjente næsten 2 milliarder dollars i biograferne globalt.