”San Andreas” slog ud på Richter-skalaen med åbning i USA på $53,2 mio.

DB - BLACKANDREAD III (720x340)

“San Andreas” rystede den amerikanske biografbranche godt og grundigt igennem, med en åbning på $53,2 mio. Det er langt bedre end forventet.

Specielt for Dwayne Johnson er åbningen en triumf. Det er nemlig hans største åbning i karrieren for en film hvor han spiller hovedrollen.

Publikum var begejstrede for ”San Andreas” og belønnede filmen med en “A-”-rating på CinemaScore. Til gengæld var anmelderne mere forbeholdne og det blev kun til en 49%-rating på Rotten Tomatoes. Filmen har kostet $110 mio. at producere.

Til gengæld var den generelle begejstring til at overse, i forbindelse med weekendens anden åbning: Cameron Crowes ”Aloha”, som åbnede med $10 mio. Store stjerner som Bradley Cooper, Emma Stone og Rachel McAdams kunne ikke hjælpe filmen fra katastrofe. Det er foreløbig den mindst indtjenende film fra et af de store amerikanske studier denne sommer. ”Aloha” kostede $37 mio. at producere.

”Aloha” modtog en ”B-”-rating fra CinemaScore og en sølle 17%-rating fra Rotten Tomatoes.

Næste weekend åbner følgende film i USA: ”Spy”, ”Insidious Chapter 3”, ”Entourage” og ”Testament of Youth”.

1akakss (720x428)