Sidste nyt om laser projektion

Laserprojektion til biograferne kom lidt tættere på i løbet af sidste weekend, da Fox viste ”Life of Pi” og ”Dawn of the Planet of the Apes” ved brug af en ny Christie Digital teknologi, der giver en meget bedre 3D præsentation.

Præsentationerne markerede introduktionen af en ny Christie 6P projekter med laser.

Den nye løsning på laser-problematikken kræver, at biograferne erstatter silver screens med matte hvide lærreder for at undgå ’hot spots’ og i stedet giver en helt jævn fordeling af lyset.

Prisen på udstyret (over 2,9 millioner kroner pr. projektor) er dog fortsat en meget stor hindring for generel udbredelse.

Til gengæld er holdbarheden estimeret til 30.000 timer, hvilket langt overgår de konventionelle Xenon lamper og tilbyder endda lavt strømforbrug. Så der er så sandelig et økonomisk incitament for biografejere til at investerer i systemet.

Christie har lovet også at markedsføre billigere modeller, men prisen er helt afhængig af lærredsstørrelse og lysbehov.