Sjovt fænomen: ”Fan-made posters”

(Eksempler på ”fan-made posters” til Quentin Tarantinos ”Once Upon a Time in… Hollywood”)

Fan-made posters, altså plakater lavet af fans, er ved at udvikle sig til et voldsomt udbredt fænomen.

Fænomenet er som sådan ikke nyt, det har eksisteret i flere år, men opfindsomheden og professionalismen er fremmarch. Faktisk i en grad at medierne nogen gange bliver snydt og tror en fan-made plakat er filmens officielle.

Fænomenet har ramt en lang række film – naturligvis først og fremmest film, hvor fanskaren er størst og som oftest mest entusiastisk. I selv samme øjeblik filmen annonceres, går fans i gang med at lave deres bud på filmens plakat. Der findes et utal af fan-made plakater på f.eks. ”Star Wars”-, ”James Bond”- og ”Avengers”-filmene.

Det har selvfølgelig også ramt Quentin Tarantinos nye film ”Once Upon a Time in… Hollywood”, som får sin verdenspremiere 21. maj i Cannes. I Danmark får filmen premiere 15. august.

Filmen udspiller sig i Los Angeles i 1969, hvor alt er ved at forandre sig. Tv-stjernen Rick Dalton og hans faste stuntmand Cliff Booth forsøger nu at navigere i en branche, de knap nok kan genkende længere.

Som altid i Tarantinos film er rolleliste imponerende, blandt andre Brad Pitt, Leonardo DiCaprio,  Margot Robbie, Al Pacino, Dakota Fanning, Luke Perry, Kurt Russell, Tim Roth, Michael Madsen, Emile Hirsch, Bruce Dern og James Marsden.

Traileren til ”Once Upon a Time in… Hollywood” kan ses HER

Og lad os så tage et kig på de plakater fans har lavet til ”Once Upon a Time in… Hollywood”, men først filmens to officielle plakater, derefter de fan-made.

De officielle plakater til ”Once Upon a Time in… Hollywood”:

  

Fan-made plakater til “Once Upon a Time in… Hollywood”:

Som en lille overraskelse her til sidst: en plakat Tarantino netop har udsendt. En plakat fra en film Leonardo DiCaprios karakter i “Once Upon a Time in… Hollywood”, Rick Dalton, medvirker i. Altså en filmplakat i filmen: