Snart begynder de politiske forhandlinger om Filmaftalen 2015-2018

db - filaftale (720x334)

De politiske forhandlinger om Filmaftalen 2015-2018 går snart ind i sin indledende fase.

Når Kulturpolitikerne lige om lidt vender tilbage fra sommerferie, vil Filmaftalen 2015-2018 stå øverst på dagsordenen.

De fire årige filmaftaler tager afsæt i filmloven fra 1997 og fastsætter statens engagement i filmindustrien.

I filmaftalen fastsættes de overordnede økonomiske rammer for Det Danske Filminstitut, men en filmaftale kan også gå ind og detailregulere de mange forskellige støtteordninger, herunder afvejning af støtten til f.eks. kunstneriske og populærkulturelle film.

Kort og godt er filmaftalen filmindustriens bibel for de næste fire år.

Biograferne har traditionelt afholdt sig fra stærke holdninger til filmaftalen i det offentlige rum, men der har naturligvis været undtagelser. F.eks. havde biograferne stærke holdninger til behovet for statsstøtte i forbindelse med Digital Cinema, under Filmaftalen 2010-2014.

Denne gang er det dog fundamentalt anderledes, idet hele spillefilmsområdets fremtid denne gang er i spil – og aldrig har uenigheden, filmbranchens parter imellem, været større.

Dansk spillefilmsproduktion er i økonomiske vanskeligheder, i overvejende grad pga. skiftet fra fysiske medier, som dvd og blu-ray, til de nye digitale platforme på internettet.

Prissætningen på de nye digitale platforme på internettet er lav og kan derfor ikke opveje de tabte indtægterne fra de højere prisfastsatte fysiske medier.

Løsningsmodellerne er selvsagt meget forskellige.

Det Danske Filminstitut fremkom tilbage i marts måned med deres bud på en ny filmaftale.

Se oplægget på dette link: http://www.dfi.dk/~/media/Sektioner/Om%20DFI/Filmaftalen/Oplaeg%20til%20Filmaftale%202015-2018%20(2).ashx

Blandt andet mener Det Danske Filminstitut i oplægget, at man ved hjælp af støtte til finansieringen af film fra teleselskaberne kan bringe balance i filmens økonomi. Prisen for denne finansiering er 2 måneders holdback på danske film.

Filminstituttet arbejder altså ud fra en naiv holdning om at man – uden konsekvenser – kan pille ved filmbranchens fint tunede økonomiske urværk. Helt overses det at indtægterne fra biograferne, ved 2 måneders holdback, vil blive betydeligt formindsket. Hvad man dermed vinder i den ene ende, tabes i den anden.

Det vil ikke hjælpe dansk films overordnede økonomi. Tværtimod.

Nordisk Film har ligeledes offentliggjort deres bud på Filmaftalen 2015-2018.

Nordisk Film foreslår et ’fast track’ for de allermindste film, så de kan komme hurtigere ud på de digitale platforme, samt et 3½ måneds holdback for de øvrige film.

Næppe tvivl om at Nordisk Films bud vil være godt for Nordisk Film, men om det vil være godt for landets øvrige filmproducenter og ikke mindst landets øvrige biografer er det store spørgsmål.

Der er nemlig stor fare for at Nordisk Films forslag i afgørende grad vil ændre forbrugernes opfattelse af biografvinduets længde og vente med at se filmene til de udsendes på de digitale medier og free-tv. Det kan biografer, som ikke har en stor distributions- og produktionsafdeling bag sig, ikke leve af.

Se Nordisk Films oplæg på dette link: http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/kuu/bilag/105/1348529.pdf

Lad det være slået fast med syvtommersøm: Brancheforeningen Danske Biografer støtter et aftalegrundlag som understøtter biografers og distributørers frie forhandlingsret om vinduets længde, som de sidste 30 år har været et fundamentalt samhandelsvilkår.

Hverken Det Danske Filminstitut eller staten bør intervenere på dette område.

Her på Danske Biografers hjemmeside vil vi følge udviklingen intenst og offentliggøre de forskellige bud på Filmaftalen 2015-2018, efterhånden som de indløber fra branchens parter samt de politiske partier.