”Spectre” er nu årets mest sete med over en halv million tilskuere i DK

DB - BLACKSPEC0072 (720x334)

Daniel Craig og Léa Seydoux har god grund til at skåle. Ikke alene har den nye James Bond-film ”Spectre” sprængt alle tilskuermæssige rekorder, den er også på rekordtid blevet årets mest sete i Danmark

Som en nytårsraket er ”Spectre” i den grad valset direkte ind i danskernes hjerter. På de første 10 dage har knap 10% af Danmarks befolkning oplevet James Bonds seneste meritter.

Det er ikke set før.

Der er således tale om et ganske enestående fænomen.

Nederst i denne artikel årets top 25 pr. 8. november.

Spectre” har danske Jesper Christensen på rollelisten og kan ses i mere end 120 biografer landet over.

”Spectre” er instrueret af Sam Mendes og har Daniel Craig i rollen som agent 007 for 4. gang. Derudover medvirker Christoph Waltz, Léa Seydoux, Ben Whishaw, Naomie Harris, David Bautista, Monica Bellucci, Ralph Fiennes og naturligvis danske Jesper Christensen, der for 3. gang vender tilbage i rollen som Mr. White. ”Spectre” er produceret af Michael G. Wilson og Barbara Broccoli. John Logan, Neal Purvis & Robert Wade og Jes Butterworth står bag manuskriptet efter en historie af John Logan og Neal Purvis & Robert Wade.

I ”Spectre” sender en kryptisk besked fra fortiden Bond på en hemmelig mission til Mexico City og videre til Rom, hvor han møder den smukke og dragende enke Lucia Sciarra (Monica Bellucci). Her infiltrerer Bond et hemmeligt møde, der bringer ham på sporet af den lyssky organisation Spectre.

Samtidig kæmper hans chef M (Ralph Fiennes) mod interne politiske kræfter i London, der ikke bryder sig om Bonds metoder og vil nedlægge MI6. Bond rekrutterer i al hemmelighed Moneypenny (Naomie Harris) og Q (Ben Whishaw) til at hjælpe ham med at finde Madeleine Swann (Léa Seydoux), der er hans gamle ærkefjende Mr. Whites (Jesper Christensen) datter. Madeleine kan nemlig være nøglen til at afsløre Spectre. Men som datter af en lejemorder forstår hun måske Bond bedre end nogen anden. Efterhånden som Bond får afdækket mere og mere af den grusomme sandhed, opdager han også en uhyggelig forbindelse mellem ham selv og personen i centrum for organisationen.

1aksksks (720x918)