”Spy” møver sig ind som nr. 1 på den amerikanske top 10

DB - BLACKSPYMELLIA (720x347)

Sommerens første komedie i USA, Melissa McCarthys James Bond-spoof “Spy”, røg direkte ind på førstepladsen på den amerikanske top 10 med $30 mio. de første tre dage.

“Spy” er endnu en vinder for instruktøren Paul Feig and McCarthy, som spiller over for Jason Statham, Rose Byrne og Jude Law. Filmen, som har kostet $65 mio. at producere, faldt også i anmeldernes smag, som belønnede filmen med en 95%-rating på Rotten tomatoes. Filmen modtog en ”B+”-rating fra publikum på CinemaScore.

”Entourage” løftede sig ikke i nævneværdig grad fra jorden. Filmen indspillede $10,4 mio. i weekenden, hvilket giver en totalindspilning på $17 mio. (filmen havde premiere i onsdags i USA). Det er temmelig langt fra den succes tv-serien, som filmen er baseret på, oplevede på HBO. Filmen modtog en nedslående 30%-rating på Rotten Tomatoes.

Den tredje nye film i USA denne weekend, var ”Insidious: Chapter 3” som indspillede solide $23,0 mio. Filmen modtog en 59%-rating på Rotten Tomatoes og en ”B+”-rating på CinemaScore.

Af øvrige opdateringer, kan det nævnes ”Mad Max: Fury Road” nu har rundet $300 mio. globalt, ”Pitch Perfect 2” $250 mio., ”Avengers: Age of Ultron” $1,3 mia. og endelig ”Fast & Furious 7” $1,5 mia.

Næste weekend er der ikke meget spænding om, hvilken film som vil placere sig på førstepladsen i USA, idet parken i ”Jurassic World” nu endelig åbner for biografpublikummet. Eneste anden nye film i USA næste weekend, af interesse for danske biografejere, er cancer-dramaet ”Me and Earl and the Dying Girl”.

1akaks (720x434)