Star Wars er i en galakse for sig selv

DB - BLACKASTAR (720x346)

Netop som det danske publikum i dag stormløber biograferne for at se “Star Wars: Episode VII – The Force Awakens”, med et forsalg på over 130.000 billetter, bliver der også slået rekorder i USA. Filmen har inden premieren, som først er fredag i USA, solgt billetter for over $100 mio.

Filmen, som har fået en fantastisk modtagelse af de danske anmeldere, er blevet lige så overstrømmende modtaget i USA. Det seneste afsnit af Star Wars-sagaen har opnået en 96%-rating på Rotten Tomatoes.

Ligesom i Danmark har de amerikanske biografejere tilføjet ekstra sale for at imødekomme den gigantiske efterspørgsel.

Den hidtidige rekordholder i forsalg i USA var ”The Dark Knight Rises”, som fik publikum til at købe billetter for $25 mio. inden premieren. Man regner med at Star Wars vil komme op på et forsalg på over $120 mio. inden første visning af filmen i USA. Så det er ikke så lidt den gamle rekord er blevet slået.

“Star Wars: Episode VII – The Force Awakens” har selvfølgelig også slået film som “Avengers: Age og Ultron” og “Jurassic World” i forslag. Sidstnævnte indspillede historiske $208,8 mio. de første tre dage. Den rekord forventer man den nye Star Wars-film vil slå.