Star Wars har nu indspillet 2 milliarder dollars globalt

DB - ABLACKSTAHS (720x331)

”Star Wars: The Force Awakens” har allerede slået et utal rekorder, siden filmen blev lanceret i december, og nu har filmen ramt 2 milliarder dollars i global indspilning. Årsagen til den flotte indspilning skal ses i lyset af at ”Star Wars”-fans – traditionen tro – ser filmene talrige gange.

Filmen kommer dermed i filmindustriens fornemmeste selskab, nemlig film som har indspillet over 2 milliarder dollars. Dem har der hidtil nemlig kun været to af: ”Avatar” ($2,8 mia.) og ”Titanic” ($2,2 mia.)

Ingen tvivl om at ”Star Wars: The Force Awakens” vil slå ”Titanic”, men om den vil nå helt til tops og slå ”Avatar” er mere usikkert. ”Star Wars” er nemlig ikke så populær i Latinamerika og visse dele af Asien som ”Avatar” var.

Nedenstående et lille uddrag af rekorder ”Star Wars: The Force Awakens” har slået i USA, hvor filmen for længst er blevet den mest indspillende i historien:

– Største indspilning nogensinde

– Største ”Star Wars”-film

– Største 3D-film

– Største sci-fi film

– Største åbningsweekend

– Største åbning globalt

– Største indspilning på én dag

– Største indspilning på én uge

– Hurtigst til at indspille $100, $200, $300, $400 og $500 mio.

1abdghs (720x258)